Baglandet i 3F nikker ja til mæglingsskitsen mellem LO og DA.
3F-boss Poul Erik Skov Christensen glæder sig over, at de 246 medlemmer af fagforbundets repræsentantskab og den 89 personers store hovedbestyrelse nu anbefaler, at de menige medlemmerne stemmer ja.
Især er der stor glæde at spore, fordi aftalen indeholder et værn mod løndumping fra udenlandsk arbejdskraft.
"Det er i høj grad lykkedes, og det er det, vores bagland nu har kvitteret for," siger 3F's forbundsformand Poul Erik Skov Christensen i en pressemeddelelse.
Det luner desuden, at lønnen går ramt forbi, trods krisetider.
"Vi har hele tiden vidst, at tiden ikke var til lønfest. Men det er lykkedes at bevare reallønnen, og det er naturligvis helt afgørende for 3F's medlemmer," lyder det fra Poul Erik Skov Christensen.
To medlemmer af hovedbestyrelsen går imod ledelsen og anbefaler et nej, når medlemmerne af landets største fagforening skal stemme om den nye overenskomst.