29-årig fløjet til Riget efter husbrand på Bornholm

En forbipasserende så røgen fra huset og fik ringet 112. Brandfolk reddede den 29-årige mandlige beboer ud.
En ung mand blev tirsdag aften reddet ud af et brændende hus i Åkirkeby på Bornholm (arkivfoto).
En ung mand blev tirsdag aften reddet ud af et brændende hus i Åkirkeby på Bornholm (arkivfoto). Foto: Pressefoto, Falck/Free

En 29-årig mand har natten til onsdag mistet livet på Rigshospitalet efter en brand i sit hus i Åkirkeby på Bornholm.

Det oplyser vicepolitiinspektør Peter Jørgensen fra Bornholms Politi til Ritzau.

- Han døde klokken 2.41 i nat af sine kvæstelser i forbindelse med branden, siger han.

De pårørende er underrettet.

Manden boede alene i huset i Jernbanegade og var den eneste, der var til stede, da branden brød ud.

Vagtchefen forklarede tidlig onsdag morgen, at det var en forbipasserende, som så røgen og fik tilkaldt brandvæsenet.

Politiet fik anmeldelsen om branden tirsdag aften klokken 19.26.

- Vi ved stadig ikke, hvordan branden er opstået. Teknikere fra Rigshospitalet er på vej, og det er dem, der skal undersøge det, siger Peter Jørgensen.

Branden startede formentlig på første sal.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.