Et kvart århundrede efter Irans øverste leder Ayatollah Ruhollah Khomeinis død kæmper iranerne fortsat med at finde vej ud af en økonomisk og diplomatisk isolation.
Onsdag markeres 25-året for den islamiske republik uden dens skaber, den karismatiske spirituelle og politiske leder, som stadig optræder på de iranske pengesedler og på billeder på offentlige kontorer.
Khomeini døde 3. juni 1989.
Den islamiske stat, der blev dannet i 1979 på en vision om et muslimsk demokrati, lever videre, men landet står over for enorme økonomiske udfordringer, lyder det fra flere analytikere.
Også regionalt står Iran isoleret.
Syrien, som er en nært allieret, er mere eller mindre gået i opløsning efter mere end tre års borgerkrig. Og forholdet til den islamistiske palæstinensiske gruppe Hamas er også svækket.
Irans magtposition i Mellemøsten udsprang af en stabil økonomisk vækst i slutningen af 1990'erne og efter årtusindeskiftet.
Den position var frugterne af et arbejde udført af de to præsidenter, som gik forud for Mahmoud Ahmadinejad.
Ahmadinejad, som sad på posten fra 2005 til 2013, beskyldes derimod for at have ledt Iran i økonomisk uføre med sin populistiske fordelingspolitik.
- Uden en stærk økonomi får man ingen geopolitisk indflydelse, siger den iranske analytiker Saeed Laylaz.
Da Khomeini døde i 1989, kæmpede iranerne med eftervirkningerne af otte års krig mod Irak, som var støttet af blandt andre USA.
I dag står præsident Hassan Rouhani over for en lignende udfordring med at komme ud af en international isolation, som Ahmadinejads udenrigspolitik har efterladt Teheran i.
Rouhani har blandt andet taget fat på at rydde op efter Ahmadinejads internationale håndtering af det iranske atomprogram, der har været kilde til den største konflikt med USA og Vesten, som fortsat er bekymret over, om iranerne vil udvikle atomvåben.
Khomeinis efterfølger, Ali Khamenei, er ligesom sin forgænger bekymret over en "kulturel invasion", der vil kunne nedbryde styrets islamiske værdier.
Irans forhold til internettet, der stadig er underlagt en stor grad af censur, er et eksempel på denne bekymring.
/ritzau/AFP