Politiet beder om hjælp til at finde en 24-årige ung kvinde. Kvinden er ikke blevet set siden søndag eftermiddag, hvor hun forlod en psykiatrisk afdeling i Brønderslev.
Nordjyllands politi har derfor udsendt en efterlysning af den savnede kvinde. I efterlysningen fremgår det, at hun er psykisk sårbar.
– Derfor er vi meget bekymrede for hende, skriver politiet, der også har frigivet et billede og et signalement af den savnede unge kvinde.
Hun er 165 cm høj, meget tynd, langt brunt hår og blå øjne, iført sorte bukser, sorte halvstøvler, sort lang jakke med indbygget lygte samt sorte handsker.
Hvis man ved hvor kvinden opholder sig eller har set hende, bedes man kontakte politiet med det samme på telefonnummer 114.