Frygt for at blive afsløret af politiet er muligvis forklaringen på, at en ung mand fra Vejle lørdag er indlagt med alvorlige kvæstelser.
Den 18-årige sad ved tretiden lørdag morgen på en knallert, som formentlig ikke er helt lovlig, oplyser Sydøstjyllands Politi.
Ved Havnegade fik han øje på en patruljevogn, som holdt i området, og han reagerede ved straks at køre væk.
Men han var så optaget af at kigge sig over skulderen i retning mod politiet, at han kørte galt.
Han ramte et metalgelænder og fik ved styrtet blandt andet kraniebrud, oplyser politiet.
Hans frygt var i øvrigt ubegrundet. Betjentene i patruljevognen havde ingen intentioner om at stoppe knallertføreren, lyder det fra vagtchefen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.