12-årig pige fundet i god behold

Politiet leder med hunde og beder offentligheden om hjælp til at finde 12-årig pige, der er forsvundet.
En forsvundet 12-årig pige er blevet fundet i god behold.
En forsvundet 12-årig pige er blevet fundet i god behold. Foto: Ritzau Scanpix/arkiv

Opdateret den 7/3, kl. 06.14: Den 12-årige pige er fundet i god behold.

Sydøstjyllands Politi leder efter en 12-årig pige, som tirsdag klokken 11.30 forlod sit hjem i det nordøstlige Skanderborg.

Pigen er indadvendt af natur og opsøger ikke nødvendigvis fremmede for at få hjælp, skriver politiet i en pressemeddelelse.

- Vi eftersøger lige nu den forsvundne pige med hjælp fra hunde, og vi opfordrer borgere, der eventuelt har set hende i timerne efter klokken cirka 11.30 til at kontakte politiet på 114, udtaler vagtchef Jesper Brian Jensen.

Den 12-årige beskrives som omkring 160 centimeter høj og almindelig af bygning. Hun har blå øjne og brunt, let krøllet og langt hår.

Da hun gik hjemmefra var hun iført mørkeblå vinterjakke med pelskant og sorte vinterstøvler med pelskant og medbragte en sort rygsæk med blå lynlås.

Sydøstjyllands Politi opfordrer desuden borgerne til at være opmærksomme og holde øje med skure og udhuse.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.