En storstilet eftersøgning og redningsaktion i den norske by Geiranger endte med det værst tænkelige resultat, da en blot 1-årig dreng blev fundet druknet i elven.
Politiet fik sidst på eftermiddagen tirsdag en melding om, at den lille dreng var faldet i vandet. Tilsyneladende faldt han ned fra en bro, hvorefter hans mor også kastede sig i vandet for redde ham. Hun kom hurtigt i problemer i den stærke strøm og blev reddet op af vandet af gæster fra et nærliggende hotel – men uden sin dreng.
Herefter blev alle ressourcer sat ind på at redde drengen. En redningshelikopter blev tilkaldt, både sat i vandet og mere end 30 frivillige hjalp ifølge VG med at afsøge området, mens dykkere blev sendt i vandet.
Den omfattende aktion blev afblæst, da drengen i ud på aftenen blev fundet druknet i vandet. Hans familie er underrettet og modtager nu krisehjælp fra myndighederne.