Løkke udskriver valg
Pressefoto Folketinget
Lars Løkke har netop udskrevet valg fra Folketingets talerstol.

Så kom meldingen, alle har ventet på: Danskerne skal til valgurnerne den 5. juni 2019.

Det har Lars Løkke netop meddelt fra Folketingets talerstol, hvor han bad om at få ordet til en bemærkning af særlig karakter.

"Jeg har i går meddelt Hendes Majestæt Dronningen, at der udskrives valg til Folketinget," lød det fra talerstolen.

"Jeg ønsker at bruge hele min vilje, mine kompetencer og min erfaring til fortsat at lede Danmark," fortsatte Lars Løkke Rasmussen.

Melding kommer samme dag, som Mette Frederiksen har aflyst en tv-duel med Venstres formand grundet sygdom.

Mandag delte S-formanden et voldsomt billede af sig selv med drop i hånden på Facebook, og fortalte at hun var syg.

Flere nye partier

I år vil der være ekstra mange partier at sætte sit kryds ved. For første gang kan man sætte kryds ved både det højreorienterede Nye Borgerlige samt finansmanden Klaus Riskær Pedersens parti.

Og i går meldte ministeriet også officielt ud, at den racismedømte partileder Rasmus Paludan har fået nok stemmer til at stille op til Folketingsvalget med sit indvandrerkritiske parti Stram Kurs.

... opdateres.