I aften ruller første afsnit af dokumentarserien ’På røven i Nakskov’ over skærmen. Her møder vi blandt andet den unge mor Angelica, der sammen med sin mor kæmper for at beholde sit barn, og førtidspensionisten Ib og hans søn Nikolaj, der skal rykke ud af deres hjem, som kommunen har erklæret uegnet som menneskebolig.
Men stod det til Nakskovs bychef, Niels Halm, hed programmet noget helt andet.
- At man vælger at kalde serien ’På røven i Nakskov’, virker for mig både tendentiøst og ensidigt. Når man snakker så meget om Udkantsdanmark og om, hvordan sådanne udtryk kan stemple en landsdel, virker det meget uigennemtænkt. Desuden kan de samme typer, der medvirker, findes overalt i Danmark, siger Niels Halm, der derfor også forsøgte at ændre titlen, da han fik kendskab til den for omkring tre måneder siden.
- Jeg snakkede med produktionsselskabet, der står bag. Men de var hverken til at hugge eller stikke i, fortæller han.
Ærgerligt Nakskov fremhæves
Selv har han ikke haft mulighed for at se programmet endnu, men umiddelbart har han ikke meget til overs for det.
- Det er reality-tv, der udelukkende er skabt for at få så mange seere som muligt, siger han.
Også ambassadechef, Marianne Sørensen, fra Embassy of Lolland-Falster er ærgerlig over programmet og dets ensidige fokus.
- Det er sympatisk nok at vise, hvordan udsatte i Danmark har det, og jeg benægter ikke, at området har udfordringer. Men mit umiddelbare indtryk af serien er, at det er lidt ærgerligt, at det udelukkende er Nakskov, der skal fremhæves, siger hun.
Forstærker negative billede
Både Niels Halm og Marianne Sørensen arbejder selv med at brande området i forsøget på at tiltrække turister og arbejdspladser. Og de er udmærket klar over, at det ikke altid er den skønne natur og de mange kvalitetsfødevarer fra blandt andet Knuthenlund, Krenkerup og Frederiksdal, som folk først tænker på, når de hører ordet Lolland-Falster.
Med TV2’s serie bliver det dog heller ikke nødvendigvis bedre, mener de.
- Den er jo netop med til at forstærke det negative billede, og det kræver mange ressourcer at ændre, siger Niels Halm.
Derfor er de begge også meget begejstrede for facebook-initiativet Lovestorm, hvor positive historier fra Lolland-Falster deles som en modreaktion på programmet.
- Det er fantastisk at se, at så mange bakker op, og at det er borgerne selv, der har reageret. Det gør det mere autentisk, end hvis jeg havde gjort det med ambassaden som afsender, siger Marianne Sørensen og bakkes op af Niels Halm:
- Det er meget flot at se, at Lovestorm har fået den medvind, den har. Når borgerne rejser sig på den her måde, er det et udtryk for det store engagement, der er på Lolland-Falster, siger han.