Zobel efter 'neger'-sag: Skælder ud på Espersen
Psykolog og tidligere fotomodel Sarah Zobel er ikke helt tilfreds med Søren Espersens udtalelser om andre mennesker.
- Lad nu være, kære Søren Espersen! Respekter dine medmennesker og tænk over, hvilke ord du spytter ud, skriver Sarah Zobel på det sociale medie Instagram.
- Lad nu være, kære Søren Espersen! Respekter dine medmennesker og tænk over, hvilke ord du spytter ud, skriver Sarah Zobel på det sociale medie Instagram. Fotomontage: Scanpix/arkiv


De seneste dages ytringer fra folketingspolitiker og Dansk Folkeparti-medlem Søren Espersen har ikke vækket begejstring hos alle, og i koret af modstandere melder psykolog og tidligere fotomodel Sarah Zobel sig.

Det tilkendegiver hun på Instagram, hvor hun til et billede af Søren Espersen, der torsdag morgen deltager i en debat om, hvorvidt det er okay eller ej at bruge ordet 'neger', skriver:

- Lad nu være, kære Søren Espersen! Respekter dine medmennesker og tænk over, hvilke ord du spytter ud, efterfulgt af hashtaggene #nytid, #tænkdigom og #primitivt.

Søren Espersen kom i vælten, efter at han tirsdag brugte ordet 'neger' i en udtalelse og siden hen bekendtgjorde, at han ikke ville undskylde sit ordvalg i udtalelsen.

På det sociale medie Twitter appellerede Søren Espersen onsdag dog alligevel delvist til forsoning.

- Jeg forstår, at mange er blevet vrede over min anvendelse af ordet neger. Jeg er ked af, hvis jeg skulle have fornærmet. Det var ej tanken, skrev Dansk Folkeparti-medlemmet.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.