Zlatans hæl kommer til at koste kampe
En hælskade driller Zlatan Ibrahimovic, der har valgt at holde pause frem for at spille på indsprøjtninger.
Zlatan Ibrahimovic er blevet skader og må holde en pause.
Zlatan Ibrahimovic er blevet skader og må holde en pause. Foto: Michel Euler/AP


Den franske storklub Paris Saint-Germain er uden sin svenske stjerne Zlatan Ibrahimovic, når den onsdag møder oprykkeren Caen på udebane i den franske liga.

Svenskeren døjer med en hælskade, der nu kræver pause. Faktisk har den plaget ham siden kampen mod Rennes 13. september, men det forhindrede ham ikke i at spille hele kampen mod Lyon i weekenden.

- Jeg har været skadet i hælen siden Rennes-kampen. I kampen mod Lyon spillede jeg ved hjælp af sprøjter, siger Zlatan Ibrahimovic i sin app.

- Nu må jeg blive 100 procent klar for at spille mit spil, og derfor er jeg nødt til at stå over i onsdagens kamp. Så må vi, hvordan det ser ud inden weekendens kamp, tilføjer han.

Den 32-årige Ibrahimovic begynder at kunne mærke det kompakte kampprogram i sæsonens begyndelse, og træner Laurent Blanc erkender, at man må tage hensyn til stjernespilleren.

- Zlatan har en del problemer lige nu. Vores rolle er at hjælpe ham og give ham de bedste forudsætninger, siger Blanc.

Pariserne har dog stærkt brug for Ibrahimovic' offensive kvaliteter i denne periode, da holdet har haft svært ved at afgøre kampene.

Fire ud af seks ligakampe og åbningskampen i Champions League mod Ajax er sluttet uafgjort, men holdet er trods alt ubesejret og ligger nummer fem i den franske liga.

/ritzau/NTB

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.