Når X Factor tager hul på endnu en sæson med sang og dans efter nytår, kan seerne træffe at se årets to mandlige dommere, Remee og Thomas Blachman, med blussende kinder og drømmende blikke.
De to mandlige værter har nemlig haft svært ved at holde fingrene fra deres nye kone og kæreste under de hidtidige optagelser. Den fortæller den kvindelige dommer, Lina Rafn, til bt.dk.
- Der har været en positiv uro under optagelserne. Remees kæreste Mathilde (Gøhler, red.) er kommet til nogle af optagelserne, når hun har haft fri, og har siddet og ventet på, at der blev pause. Og så har de ellers haft travlt med at kysse og flette fingre i hjørnerne. Thomas’ kone (Sarah Schackinger, red.) har også været forbi nogle gange, og man kan virkelig mærke på dem, at de stadig er som nyforelskede. Det har været dejligt, siger Lina Rafn til bt.dk.
Thomas Blachman blev gift med den 36-årige billedkunstner Sarah Schackinger i august efter bare et halvt års bekendtskab.
Remee var indtil foråret 2010 kæreste med Michala Kjær. Nu danner han par med den 22-årige undertøjsmodel Mathilde Gøhler.
Lina Rafn har dannet par med Kasper Pertho i 16 år.