Wozniacki-modstander vinder turnering før French Open
Karin Knapp møder op til Wozniacki-dyst i French Open med en frisk turneringssejr i bagagen.
Caroline Wozniacki møder formstærke Karin Knapp i første runde af French Open.
Caroline Wozniacki møder formstærke Karin Knapp i første runde af French Open. Foto: Michel Euler/AP


Den italienske tennisspiller Karin Knapp sikrede sig lørdag karrierens største triumf med en finalesejr ved Nürnberger Versicherungscup.

Dermed tager Knapp selvtillid med til grand slam-turneringen French Open, hvor hun møder Caroline Wozniacki i første runde.

Generelt er Knapp inde i en god periode. I sidste uge tvang hun verdens nummer fire, Petra Kvitova, ud i en tiebreak i tredje sæt, før Knapp måtte give fortabt ved Italian Open.

Nürnberger Versicherungscup fungerer som opvarmning til grand slam-turneringen French Open, der begynder søndag. De bedste kvindelige spillere har dog ikke været med i turneringen.

I finalen vandt 27-årige Karin Knapp sikkert med 7-6, 4-6, 6-1 over landsmanden Roberta Vinci. Inden turneringen lå Karin Knapp nummer 48 på verdensranglisten.

Knapps første WTA-titel vandt hun sidste år ved en turnering i Uzbekistan.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.