Wozniacki-konkurrent spiller sikkert videre
Simona Halep er klar til anden runde af French Open. Søndag sejrede rumæneren sikkert i to sæt.
Rumæneren Simona Halep spillede sig sikker videre til anden runde ved French Open.
Rumæneren Simona Halep spillede sig sikker videre til anden runde ved French Open. Foto: David Vincent/AP


Den første af favoritterne på kvindesiden har været i aktion ved grand slam-turneringen French Open, og det var med succes.

Den tredjeseedede rumæner Simona Halep spillede sig sikkert videre til anden runde ved French Open, da hun i to sæt besejrede russeren Evgeniya Rodina med 7-5, 6-4.

Rumæneren skulle bruge fem kvarter på sende Rodina ud. Undervejs nåede Halep at bryde russerens serv fem gange, mens Rodina kun brød tilbage tre gange.

Til gengæld var der russisk oprejsning ved en anden af banerne på Roland Garros-anlægget i Paris, da niendeseedede Ekaterina Makarova spillede sig videre efter sejr i to sæt over amerikaneren Louisa Chirico.

Caroline Wozniacki er seedet femmer i turneringen, men danskeren kommer ikke på nogen nem opgave i første runde. Modstanderen bliver italieneren Karin Knapp, der lørdag vandt opvarmningsturneringen Nürnberger Versicherungscup.

Tidspunktet for danskerens kamp i første runde kendes endnu ikke.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.