Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Wozniacki i finale efter veninde-fight

Caroline Wozniacki vandt 6-3, 6-7, 6-4 over sin svenske veninde Sofia Arvidsson ved Kremlin Cup i Moskva.

20. okt. 2012 kl. 13:56
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Finalepladsen er blot danskerens tredje i denne sæson. Både i 2010 og 2011 vandt Wozniacki seks titler og sluttede sæsonen som verdensetter. I øjeblikket er Wozniacki nummer 11 på verdensranglisten.
Finalepladsen er blot danskerens tredje i denne sæson. Både i 2010 og 2011 vandt Wozniacki seks titler og sluttede sæsonen som verdensetter. I øjeblikket er Wozniacki nummer 11 på verdensranglisten. Foto: AP/Misha Japaridze / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Caroline Wozniacki rækker ud efter sæsonens anden WTA-titel, efter at den tidligere danske verdensetter lørdag kæmpede sig i Kremlin Cup-finalen i Moskva med en sejr på 6-3, 6-7, 6-4 over svenske Sofia Arvidsson.

Sejren i den rodede affære med mange servebrud var ganske ventet, eftersom tredjeseedede Wozniacki inden lørdagens dyst stod noteret for seks sejre i otte indbyrdes kampe mod svenskeren, som var useedet i turneringen.

Sejren lignede på mange måde Wozniackis triumf i kvartfinalen over Dominika Cibulkova.

Mod Arvidsson kunne Wozniacki igen selv serve matchen hjem ved 6-5 i andet sæt, men danskeren udnyttede ikke den gode mulighed, hvilket også var tilfældet mod Cibulkova. Og igen tabte Wozniacki så efterfølgende tiebreaken, så der måtte et tredje sæt til.

Danskeren kom skidt fra start i både første og andet sæt mod svenskeren. Arvidsson bragte sig foran 3-1 i første sæt, inden Wozniacki vandt fem partier i træk.

I andet sæt kom Wozniacki bagud 0-2, men snuppede så de tre næste partier og virkede til at være i fin kontrol over kampen. Men serven svigtede ved 6-5 til Wozniacki, og tiebreaken blev tabt med cifrene 4-7.

Tredje sæt blev en ny rodet affære mange servebrud, men til sidst sejrede Wozniacki, da hun - selvfølgelig - brød Arvidssons serv.

Wozniackis finalemodstander bliver enten den tidligere US Open-mester, australske Samantha Stosur, eller en anden tidligere verdensetter, serberen Ana Ivanovic.

Finalepladsen er blot danskerens tredje i denne sæson. Både i 2010 og 2011 vandt Wozniacki seks titler og sluttede sæsonen som verdensetter. I øjeblikket er Wozniacki nummer 11 på verdensranglisten.

Læs også: Rygter om brud mellem Wozniacki og McIlroy

Læs også: Pengene fosser ud af Wozniackis konto

Læs også: Se Wozniacki med nyt garn

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites