Der smækkes til bolden i øjeblikket på All England Lawn Tennis and Croquet Club til årets Wimbledon-turnering.
Men verdens ældste tennis-turnering har i år tvunget flere kvindelige deltagere til at spille uden sports-bh, skriver bt.dk.
Traditionelt set tillader Wimbledon kun hvid påklædning på banen, og i år har de strammet op på denne dresscode.
Så er man mødt op uden hvid BH, så må man spille helt uden.
Den tidligere Wimbledon-vinder, Pat Cash, udtaler til BBC:
"Nogle af pigerne er blevet bedt om at gå i omklædningsrummet og skifte deres BH eller top, fordi de havde en smule farve på. Jeg er ret sikker på, at nogle af pigerne ikke havde en passende BH at tage på og måtte komme tilbage uden. Det er fuldstændig latterligt," siger han.
Cash, der skulle have spillet i "old boys"-versionen, har trukket sig fra turneringen i protest mod de nye regler. Sidste gang han spillede uden sine specielt tilpassede sko, der ikke er hvide, blev han skadet.
Men ikke alle er modstandere af de håndfaste regler. Venus Williams hilser de hvide antræk velkommen.
"Jeg synes på en måde, at alle gløder i den hvide farve. Selvfølgelig ikke hver dag året rundt, men i de her to uger er det dejligt," siger den femdobbelte Wimbledon-vinder.
Læs historien på bt.dk