WHO: Vi begik fejl i ebolakrisen
Ledelsen i WHO erkender, at den var for dårlig og ineffektiv til at håndtere ebolakrisen.
FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, taler ved konference, der skal få ebolaramte lande på højkant igen. Imens erkender ledelsen i WHO, at organisationen var for dårlig til at håndtere ebolakrisen, da den brød ud.
FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, taler ved konference, der skal få ebolaramte lande på højkant igen. Imens erkender ledelsen i WHO, at organisationen var for dårlig til at håndtere ebolakrisen, da den brød ud. Foto: Jose Luis Magana/AP


For langsom, ineffektiv, forvirring.

Ledelsen i Verdenssundhedsorganisationen (WHO) indrømmer, at den svigtede, da den pludselig skulle til at håndtere den dødbringende epidemi med sygdommen ebola.

- Vi har taget det alvorligt, at organisationen er blevet kritiseret for, at WHO's indledende svar var langsomt og utilstrækkeligt, siger WHO-ledelsen i en erklæring søndag.

- Vi var ikke aggressive nok, når det gjaldt om at alarmere verden. Vi gjorde ikke et effektivt arbejde med at koordinere med andre partnere. Der var mangler i risiko-kommunikationen, og der var forvirring om roller og ansvar, hedder det.

Erklæringen siger ifølge Reuters også, at WHO lover at gennemføre reformer, sådan at organisationen gør det bedre næste gang.

Ebola-epidemien menes at være begyndt dybt inde i skovene i den sydøstlige del af Guinea i december 2013.

Siden bredte den sig til resten af landet og nabolandene i Vestafrika Sierra Leone og Liberia.

WHO anslår, at epidemien har kostet 10.600 mennesker livet og smittet næsten 26.000 mennesker i de tre lande.

Ebola er fortsat ikke udryddet. I sin seneste rapport i onsdags sagde WHO, at der i ugen frem til 12. april var registreret yderligere 37 smittetilfælde. I ugen forinden blev der registreret 30.

Af de 37 tilfælde var de 28 i Guinea, der var ni i Sierra Leone og ingen i Liberia.

Det har kostet de tre lande mange kræfter at bekæmpe epidemien. Skoler, virksomheder og hele byer har været lukket i forsøget på at inddæmme smitten.

I fredags fremlagde repræsentanter for de tre lande en genopretningsplan under et særlige genopbygningstopmøde i Verdensbanken i den amerikanske forbundshovedstad, Washington.

Planen koster otte milliarder dollar, omkring 56 milliarder kroner, og de tre lande beder om international hjælp for at få landenes sundhedssystemer op at køre igen, ligesom befolkningerne skal brødfødes og have arbejde.

Ved topmødet blev der lovet godt en milliard dollar i bistand, og FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, har indkaldt til en særlig donorkonference i New York den 15. juli.

- Vi må stå side om side med disse lande, også når sundhedskrisen tager af, sagde generalsekretæren.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.