Når han vender tilbage, vil Andreas Mogensen faktisk være en smule yngre end dem, der er født på nøjagtig samme tidspunkt som ham. Tiden går nemlig anderledes på ISS end på Jorden.
Med sin specielle relativitetsteori fra 1905 fandt Albert Einstein ud af, at tiden går langsommere, når man bevæger sig hurtigt. Derfor rejser astronauterne på ISS både i rum og tid, når de farer rundt om Jorden med en hastighed på 27.600 km/t.
Det skriver Videnskab.dk.
Regner man på det, finder man ud af, at Andreas Mogensen i løbet af sine knap 10 døgn i rummet ældes cirka et kvart millisekund - altså en fjerdedel af en tusindedel af et sekund - mindre end os andre, der må blive tilbage på Jorden. Der vil være gået en smule længere tid for os end for ham, når han lander.
Et kvart millisekund er dog ikke en forskel, der i praksis betyder noget som helst. Tidsforlængelsen er ganske beskeden, så længe man ikke kommer i nærheden af lysets hastighed.
Læs også hos Videnskab.dk: Einstein tog fejl: Vores verden er ’spøgelsesagtig’
Selvom det går hurtigt på ISS, bevæger astronauterne sig trods alt kun med 0,00256 procent af lysets hastighed på præcis 299.792.458 meter i sekundet, ifølge Videnskab.dk.
Forestiller man sig, at astronauterne i stedet farede af sted i et ekstremt hurtigt rumskib, der fløj med 99 procent af lyset hastighed, ville der være gået syv gange så lang tid på Jorden som i rumskibet, når de vendte tilbage.
Den kvikke læser vil så bemærke, at vi jo faktisk også bevæger os, når vi er på Jorden, idet den roterer, og vi snurrer med rundt. Det skal man da også tage hensyn til, hvis man vil beregne forskellen på tidens gang på Jorden og på ISS med stor præcision.
Læs også hos Videnskab.dk: Nyt indblik i Einsteins hjerne og intelligens
At tiden ikke går ens for alle, men afhænger af den relative hastighed mellem os, kan være svært at forstå. Men sådan er naturen nu engang indrettet, og rigtigheden af Einsteins ligninger er bekræftet i utallige eksperimenter.
Det rejser naturligvis nogle spørgsmål, for godt nok bevæger Andreas Mogensen sig hurtigt i forhold til os, men vi bevæger os jo lige så hurtigt i forhold til ham. Så hvordan kan det være, at det er hans ure, der går langsommere?
Det spørgsmål kaldes tvillingeparadokset, for ved første øjekast giver det ingen mening, at en astronaut kan være yngre end sin tvilling, når han vender tilbage, når nu de begge har bevæget sig i forhold til hinanden. Men paradokset går i opløsning, når man indser, at der er forskel på tvillingernes rejse. Den rumrejsende tvilling bliver nemlig udsat for accelerationer undervejs, og det gør hele forskellen i beregningerne.
Læs også hos Videnskab.dk: Går tiden i slowmotion på andre planeter?
Nu er det imidlertid ikke kun hastigheden, der påvirker tiden. Positionen i Jordens tyngdefelt spiller også en rolle. Med den almene relativitetsteori fra 1915 beskrev Einstein, hvordan et objekt som for eksempel Jorden får rumtiden til at krumme, så både rum og tid ændres omkring den.
Det er faktisk sådan, man kan forstå tyngdekraften - som en krumning af rumtiden.
Når man befinder sig tæt på et tungt objekt, er krumningen stor, og tiden går langsommere, end for dem der er længere væk. Det betyder også, at tiden går langsommere for os på Jorden, end den gør for astronauterne på ISS - simpelthen fordi de er længere ude i Jordens tyngdefelt.
Læs også hos Videnskab.dk: Hvad sker der, hvis man affyrer en pistol i rummet?