Wenger giver fuld kredit til suveræne Bayern
Arsenals manager, Arsène Wenger, erkendte nederlaget til Bayern München, som ydmygede Arsenal med 5-1-sejren.
Arsenals manager, Arsène Wenger, erkender, at det er ser vanskeligt ud med videre avancement i Champions League efter ydmygelsen i München.
Arsenals manager, Arsène Wenger, erkender, at det er ser vanskeligt ud med videre avancement i Champions League efter ydmygelsen i München. Foto: David Klein/ZUMAPRESS.COM


Det var Bayern München her og der og alle steder på Allianz Arena i München onsdag aften, hvor det tyske mesterhold ydmygede Arsenal med 5-1-sejren.

Arsenals manager, Arsène Wenger, havde før opgøret forklaret, at englænderne ville gå efter sejren i München, efter at holdet havde vundet det første opgør i London med 2-0.

Og Wenger var fuld af tro på et godt resultat for Arsenal, der i øjeblikket deler førstepladsen i Premier League.

Efter nedsablingen i München, erkendte Wenger dog overmagten.

- Vi må give kredit til Bayern München for deres kvalitet, men vi gjorde også tingene nemme for dem. Vi var ekstremt dårlige defensivt, siger Wenger til Arsenals Twitter.

Arsenal har blot tre point i gruppe F, som toppes af Bayern München og Olympiakos med ni point hver, mens Dinamo Zagreb også har tre point.

Dermed er det stadig muligt at gå videre, men det bliver ikke nemt.

- Der er stadig en chance for at gå videre. Det er en lille chance, men der er stadig en ægte mulighed, siger Arsène Wenger.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.