Wayne Rooney sender England meget tæt på EM
England fortsætter den maksimale pointhøst i EM-kvalifikationen med en smal 3-2-sejr over Slovenien.
Fabian Delph, left, of England is challenged by Slovenian Kevin Kampl during the Euro 2016 Group E qualifying soccer match between Slovenia and England, in Ljubljana, Slovenia, Sunday, June 14, 2015. (AP Photo/Darko Bandic)
Fabian Delph, left, of England is challenged by Slovenian Kevin Kampl during the Euro 2016 Group E qualifying soccer match between Slovenia and England, in Ljubljana, Slovenia, Sunday, June 14, 2015. (AP Photo/Darko Bandic) Foto: Darko Bandic/AP


England er hastigt på vej mod kvalifikation til EM-slutrunden i Frankrig i 2016.

Søndag sørgede Wayne Rooney for yderligere tre point til England, da Slovenien ude blev besejret 3-2 efter en sen scoring af Manchester United-angriberen.

Wayne Rooneys afgørende scoring blev sat ind få minutter før tid, efter at Arsenals Jack Wilshere forinden havde leveret to flotte scoringer.

Dermed har England stadig hentet maksimalt udbytte i EM-kvalifikationen og topper sin gruppe med 18 point og en målscore på 18-3. Englænderne mangler kun en sejr i de sidste fire kampe for at kvalificere sig.

Samtidig har England nu vundet de fire seneste opgør mod Slovenien.

Den engelske landstræner Roy Hodgson havde tre ændringer i forhold til venskabskampen mod Irland i Dublin for nylig. Ind var kommet Kieran Gibbs, Fabian Delph og Andros Townsend.

Wayne Rooney havde før kampen ikke scoret for England i de to seneste kampe, så det scoringen var kærkommen i jagten på Sir Bobby Charlton, der er den mest scorende i den engelske landsholdstrøje nogensinde.

Bobby Charlton scorede 49 gange for England i 106 kampe, mens Rooney med dagens scoring nåede op på 48 scoringer for England.

England var dominerende i den første halve time. Alligevel var det Slovenien, der bragte sig foran 1-0 ved Milivoje Novakovic, da koncentrationen svigtede i det engelske forsvar.

Scoringen gjorde englænderne usikre, og resten af halvlegen dominerede Slovenien.

Adam Lallana erstattede efter pausen Phil Jones, som fik et slag over anklen, og England indledte jagten på de tre point.

Efter 56. minutter resulterede det i en udligning, da Jack Wilshere bankede bolden op i venstre målhjørne efter noget spil frem og tilbage i Sloveniens felt.

Det var Jack Wilsheres første scoring for England, og han havde skudt sig varm nu, for efter 73 minutter var Wilshere igen på pletten, da han endnu en gang bankede bolden op i målhjørnet til engelsk 2-1-føring.

Mod slutningen gik det så pludselig stærkt. Først var det Nejc Pecnik, som steg til vejrs og headede udligningen i kassen for slovenerne, før Wayne Rooney var på pletten og sikrede sejren.

I samme gruppe vandt Estland 2-0 over San Marino.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.