VW-skandale har ramt tysk nervecenter, skriver aviser
Europæiske aviser skriver, at VW-skandalen er belastende for den tyske regering og de tyske myndigheder.
I Warszawa skriver avisen Gazeta Wyborcza, at det har været folk med nerver af stål, som har kunnet gennemføre et sådant falskneri og holde det i gang over flere år.
I Warszawa skriver avisen Gazeta Wyborcza, at det har været folk med nerver af stål, som har kunnet gennemføre et sådant falskneri og holde det i gang over flere år. Foto: Michael Probst/AP


Forureningsskandalen i den tyske bilgigant Volkswagen ryster selve nervecentret i den tyske økonomi, og mange af Europas førende aviser har i de seneste dage dækket sagen tæt og taget stilling til den på lederplads.

Den italienske avis La Stampa skriver under overskriften "Den Tyske Skuffelse", at skandalen har ført til en udbredt ny mistillid til hele bilindustrien, som ikke blot rammer VW og Tyskland.

- Den tyske bilindustri synes også chokeret og synes ikke at være villig til at drage de nødvendige følger.

I Paris skriver den venstreliberale Liberation under en overskrift om "Løgn i Virksomheder", at VW stadig står i en farlig situation, hvor absolut ærlighed er nødvendig, hvis der ikke skal komme hårde reaktioner hos forbrugere og fagbevægelse.

I Warszawa skriver avisen Gazeta Wyborcza, at det har været folk med nerver af stål, som har kunnet gennemføre et sådant falskneri og holde det i gang over flere år.

- Hvordan er det muligt? Dette spørgsmål kan man stille til alle tyske myndigheder, da de er storaktionærerne i VW og beskytter koncernen mod en fjendtlig overtagelse, skriver Liberation, som også sige, at sagen er belastende for EU-institutioner.

Flere iagttagere mener, at sagen må ryste det meste af Tyskland, hvor den mægtige bilsektor ud over VW omfatter store flagskibe som BMW, Daimler/Mercedes-Benz og Opel, som er den tyske arm af den amerikanske gigant General Motors.

Derudover har bilsektoren afgørende betydning for underleverandører som for eksempel Bosch, Continental og ZF Friedrichshafen samt et hav af små og mellemstore virksomheder - den såkaldte Mittelstand.

Antallet af personer, som er beskæftiget direkte i sektoren, var på omkring 770.000 sidste år.

Sidste år blev der sammenlagt foretaget salg for 385 milliarder euro (2890 milliarder kroner) i sektoren. Det er omkring 14 procent af Tysklands bruttonationalprodukt.

Over fem millioner biler kørte fra de tyske bilfabrikkers samlebånd sidste år. Landet er den verdens fjerdestørste bilproducent - efter Kina, USA og Japan.

/ritzau/dpa

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.