Vulkan i Mexico slynger aske op i luften
Myndighederne er klar til at evakuere beboerne i området.
Henter afspiller ...
/ritzau/


Colima, en af Mexicos aktive vulkaner, er begyndt at udspy store mængder aske og gas. Onsdag kl. 13.20 lokal tid begyndte det eksplosionsagtige udbrud, der slyngede vulkansk materiale op i en højde af 1800 meter, ifølge mexicanske myndigheder. Myndighederne fastholder et højt beredskab i området, hvor beboerne skal være klar til at blive evakueret. Colima ligger nær Stillehavskysten knap 700 kilometer fra Mexico City. Befolkningen er blevet advaret om at holde sig væk fra krateret.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.