Vrede klager: Lastbilchauffører pisser i hække og buske
Ifølge formanden for Vestjyllands Vognmandsforening, Poul Jørgensen, er mangel på toiletter på p-pladserne et udbredt problem.
Ifølge formanden for Vestjyllands Vognmandsforening, Poul Jørgensen, er mangel på toiletter på p-pladserne et udbredt problem. Foto: Scanpix arkiv


Ikast-Brande Kommune har fået nok af lastbilchauffører, der besørger i det fri. Kommunen vil nu bygge toilletter ved p-pladser, hvor langtidschauffører parkerer for natten, fortæller DR P4 Midt & Vest.

Flere grundejere har klaget over chauffører, der efterlader toiletaffald i hække og buske.

Ikast-Brande Kommune har otte områder i kommunen, hvor chauffører må parkere midlertidigt. Problemet opstår især, når langturschauffører fra udlandet parkerer lastbilen for natten. For når toilettet mangler, mangler de også et sted at parkere deres efterladenskaber.

Ifølge formanden for Vestjyllands Vognmandsforening, Poul Jørgensen, er mangel på toiletter på p-pladserne et udbredt problem. Han håber, at andre kommuner vil tage problemet op.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.