Vred pædagog: "Jeg har fået mundkurv på"
Alvorlige bekymringer om arbejdsmiljø og mangel på personale, bliver fortiet, når ledelsen forbyder pædagogerne at komme med kritik.
Pædagoger må ikke komme med kritik af forholdene i landets daginstitutioner og skoler, viser nu undersøgelse.
Pædagoger må ikke komme med kritik af forholdene i landets daginstitutioner og skoler, viser nu undersøgelse. Foto: Morten Dueholm/arkiv/Scanpix


En stor del af de pædagoger, støttepædagoger og pædagogiske assistenter, der arbejder i landets daginstitutioner og skoler, føler sig truet på ytringsfriheden. Det konkluderer en ny undersøgelse fra pædagogernes fagforening, BUPL.

Ifølge undersøgelsen har 25 procent oplevet, at lederen har forsøgt at begrænse ytringsfriheden.

”Jeg har fået mundkurv på af ledelsen,” skriver en af de 296 pædagogiske medarbejdere, der har deltaget i undersøgelsen.

Skal man tro undersøgelsens resultater, har en tredjedel af medarbejderne det seneste år undladt at komme med kritik af blandt andet arbejdsmiljø og lave normeringer.

BUPL's formand, Elisa Bergmann, er stærkt bekymret over undersøgelsens resultater. Hun ser det som et stort samfundsmæssigt problem, at pædagogerne ikke har mulighed for at belyse problemer på børneområdet.

Borgmesteren skal læse kritik, inden det kommer ud

Og flere af de 296 pædagogiske medarbejdere, der har deltaget i undersøgelsen, giver udtryk for, at de har bekymringer, der bliver lagt låg på:

"Jeg har tænkt, at vi pædagoger burde synliggøre, hvad dårlige normeringer gør ved børnene og arbejdsmiljøet. Men har ikke mod til det, da der fra kommunen og ledelsen lægges op til, at kritik af vores arbejdsforhold skal holdes i egne rækker, og at vi skal være omstillingsparate og positive," skriver en ansat i pædagog-faget.

20 procent har fået direkte forbud fra lederen om at udtale sig om en konkret sag, viser undersøgelsen.

”Min leder har sagt, at vi aldrig uden hendes samtykke må udtale os til pressen,” skriver en deltager.

En anden beretter:

”Ledelsen har bestemt, at borgmesteren skal læse al kritik, inden det kommer i pressen.”

Måtte ikke udtale sig negativt til Arbejdstilsynet

I undersøgelsen beskriver en medarbejder, hvordan hun som tillidsrepræsentant havde kontaktet kommunen med sine og kollegaernes bekymringer om faldende normeringer.

Kommunen sendte medarbejderens brev tilbage til den pædagogiske leder og medarbejderen fik en reprimande.

”Virkelig en ubehagelig oplevelse. Så det gør jeg klart ikke igen. Valgte også at trække mig som medarbejderrepræsentant, da jeg ikke følte, jeg kunne stå til ansvar for vores arbejdsmiljø.”

Og det er ikke kun i forhold til pressen eller de sociale medier, pædagogerne får mundkurv på.

”I forbindelse med et besøg fra Arbejdstilsynet fik personalegruppen pålagt fra ledelsen ikke at udtale sig negativt om institutionen,” skriver en deltager i undersøgelsen.

De ville lukke munden på mig

Ifølge beretninger fra undersøgelsen, oplever flere, at der er en underliggende trussel om fyring, hvis man råber for højt. En deltager skriver:

"Vi er jo bange for at blive fyret. Måske med en anden begrundelse for det, end vi har udtalt os kritisk."

En anden skriver:

"Blev fyret uberettiget. De officielle begrundelse var sygefravær, men jeg mener, det var for at lukke munden på mig.”

KL: Ikke et stort problem

Kommunernes Landsforening, KL, vil ikke kommentere på selve undersøgelsen, men jurachef Karsten Thystrup mener ikke, der er et stort problem med begrænset ytringsfrihed for de offentligt ansatte.

Han fastslår, at alle som privatpersoner har ret til at ytre sig kritisk om arbejdsrelaterede forhold.

Derudover henviser han til, at tidligere undersøgelser, som han har kendskab til, har vist, at det kun er en meget lille del af den samlede mængde af offentligt ansatte, der ikke tør ytre sig kritisk til offentligheden.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.