Modellen og tv-værten Oliver Bjerrehuus har altid været en vovehals, der kaster sig ud i udfordringer.
I øjeblikket befinder han sig på den spanske ferieø Fuertaventura, og her har han været ude på en tur i det barske, bjergrige landskab.
I to videoer, som modellen har lagt på sin Instagram-profil, ser man ham springe fra et punkt til et andet på en klippe, men han snubler over de løse klippesten, som skrider ned ad den stejle kløftkant.
På den første video kan man blandt andet høre personen, der filmer Bjerrehuus, udbryde:
"Nej, der kan du ikke komme ned fra! Stop! Bliv der! Bliv hængende der, bliv hængende der!," mens Bjerrehuus klamrer sig siddende til stenene omkring sig.
Den anden video er mindst lige så dramatisk.
- Pas på! Nej, nej, nej! Bliv siddende der!," lyder det blandt andet igen nervøst fra den filmende person.
- Cliffhangers ha ha, har Bjerrehuus skrevet som tekst til den første video, mens han til den anden video skriver i en mere alvorsfuld ordlyd:
- Gør ikke det her derhjemme.
Oliver Bjerrehuus er i øjeblikket aktuel som vært på kærlighedseksperimentet "Det perfekte match" på Kanal 4.
Se de dramatiske videoer her og her.
Newspaq