Det er dagen derpå i den sydøstlige del af Kina, efter en voldsom tyfon i weekenden raserede området omkring Fujian-provinsen.
Flere end 438.000 mennesker er blevet flyttet til andre og mere sikre områder, og indtil nu meldes der om seks dræbte.
Nu er beboerne i området dog begyndt at vende tilbage igen, og her mødes de af ødelæggelser overalt. Som følge af tyfonen er flere hundrede fly- og togafgange blevet aflyst, og store områder er fortsat uden strøm.