Voldsom børnepornosag: Edderkoppen fra Randers havde tråde i flere lande
Politiet har afsløret et vidtforgrenet netværk af pædofile, hvis danske nøgleperson nu står tiltalt i Randers.
Den 48-årige mand, der sidder på anklagebænken tirsdag i Randers, er edderkoppen i et omfattende internationalt computerspind af pædofile.
Den 48-årige mand, der sidder på anklagebænken tirsdag i Randers, er edderkoppen i et omfattende internationalt computerspind af pædofile. Foto: Scanpix arkiv


Opdateret kl. 10.08: Den 48-årig mand, der er tiltalt ved Retten i Randers i en grov pædofilisag, erkender en del af forholdene, men nægter at have forsøgt at skaffe et barn fra Rumænien.

På overfladen ligner han en bankmand. Men den 48-årige bebrillede og lidt anonymt udseende mand i gråligtmørkt tøj, der sidder på anklagebænken tirsdag i Randers, er edderkoppen i et omfattende internationalt computerspind af pædofile.

På to hjemmesider, der blev administreret af den 48-årige, har mindst 23 medlemmer fra en række lande via internettet delt selvproducerede optagelser af deres misbrug af andres og egne børn helt ned til to måneders alderen.

Samtidig er den 48-årige tiltalt for selv at have krænket fire børn i Randers i perioden 2008 til 2009. Det yngste barn var blot to år, mens det ældste var otte, da overgrebene begyndte.

Endelig er han tiltalt for forsøg på menneskehandel og voldtægt af et spædbarn fra Rumænien. I juli 2010 tog han turen mod øst for at skaffe et barn, som skulle bringes til Sverige og voldtages der. Det lykkedes dog ikke at få fat i et barn.

Som en særlig ekstrem faktor ved pædofilinetværkene krævedes det, at medlemmerne hyppigt indsendte ny børneporno.

Som medlem af den afslørede hjemmesiden "The Love Zone", var kravet, at brugerne mindst hver 30. dag indsendte ny børneporno.

Højere oppe i netværkets bizarre prestigestige var producenterne, som der var strengere krav til. Her måtte aspiranterne mindst en gang om måneden selv forgribe sig mod et barn og filme det.

Et af sagens ofre var således endnu ikke to måneder gammel, da den nyfødte piges bedstefar i juli 2012 optog, hvordan han krænkede hende.

Materialet sendte bedstefaren til hjemmesiden "Hoarders Hell", som den tiltalte skal have administreret fra august 2011 til juli 2013.

Anklagemyndigheden mener, at den 48-årige, der har siddet varetægtsfængslet siden juni 2014, er så farlig, at han skal idømmes forvaring - det vil sige indespærring på ubestemt tid. Han nægter sig skyldig.

Retssagen starter forsætter over 15 retsdage, og dommen ventes i midten af december.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.