Voldelig butikstyv efterlyses
Sydøstjyllands Politi offentliggør foto af den formodede gerningsmand bag et voldeligt røveri mod en Kiwi-butik i Fredericia. Se det i artiklen.
Sydøstjyllands Politi beder nu borgerne om hjælp til at finde frem til den formodede gerningsmand
Sydøstjyllands Politi beder nu borgerne om hjælp til at finde frem til den formodede gerningsmand Foto: SCANPIX arkiv


Sydøstjyllands Politi beder nu borgerne om hjælp til at finde frem til en mand, som formodes at have medvirket til voldeligt butikstyveri i Kiwi-butikken på Prangervej i Fredericia fredag 5. juni ved middagstid.

Den efterlyste beskrives nærmere som en mand på cirka 35-40 år, 170-175 cm, almindelig kropsbygning med halvskaldet og karseklippet sort hår.

Han taler dansk med accent og var iført sorte joggingbukser, sorte sko med hvid bund samt en lyseblå hættetrøje med hvid snor, lynlås og et hvidt "A" på venstre bryst.

Kontakt lokalpolitiet i Fredericia på 114, hvis du kan hjælpe med oplysninger i sagen.

Den formodede gerningsmand. Foto: Sydøstjyllands Politi

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.