Vismænd uklare i mælet om skatterabat
Vismænd mener ikke, man skal tage forskud på fremtidens indtægter. På den anden side er der brug for det.
De økonomiske vismænd kan ikke helt beslutte sig om den omdiskuterede skatterabat.
De økonomiske vismænd kan ikke helt beslutte sig om den omdiskuterede skatterabat. Foto: MIK ESKESTAD/POLFOTO


Der er ikke noget, der er godt for dele økonomien, uden at det er skidt for andet.

Derfor var de økonomiske vismænd heller ikke helt klare i mælet, da de på et pressemøde efter mødet i Det Økonomiske Råd tirsdag blev bedt om at forholde sig til, at SR-regeringen vil tage forskud på fremtidens indtægter.

Det sker ved at forlænge pensionsopsparernes skatterabat på kapitalpensioner frem til og med 2015 og åbne for LD-opsparingen med skatterabat fra april næste år for at hente omkring 15 milliarder kroner.

- Under normale omstændigheder ville vi anbefale, at man undlod at tage hul på fremtidens indtægter. Der bliver brug for dem ud i fremtiden. På den anden side anerkender vi også, at der er behov for det, siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der er økonomiprofessor ved Københavns Universitet.

Men politikerne skal ikke lade sig friste til at bruge løs af pengene, selv om der indenfor det næste år skal være valg til Folketinget.

- Det vigtige er, at pengene får lov at ligge i kassen og ikke frister til forbrug. Det kan jo være det svære af det. Men forbliver pengene ikke i statskassen, vil finanspolitikken ikke være holdbar på sigt, advarer Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Ved at give fortsat skatterabat på kapitalpensioner på 2,7 procent og 2,5 procent på LD-opsparingen mister staten samtidig milliarder i indtægter i tabt skatteprovenu.

Det er imidlertid vigtigere at få fyldt hullet i statskassen op for at undgå at komme i konflikt næste år med euroreglernes grænse for underskud på de offentlige finanser, der er på tre procent af bruttonationalproduktet, BNP.

Den økonomiske vækst har været langt svagere i år, og dermed får staten færre indtægter og har flere udgifter. Det er årsagen til, at vismændene regner med, at underskuddet næste år vil vokse til 3,6 procent af BNP.

Regeringen kom fredag i sidste uge med sit tiltag om forlænget skatterabat på kapitalpensioner og som noget nyt også på LD-opsparingen.

Går det, som regeringen lægger op til, vil der komme omkring 15 milliarder kroner mere ind til at polstre finanskassen, så det offentlige underskud holder sig på den rigtige side af euroreglernes grænse.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.