Vismænd og regeringen er uenige om sats for boligskat
Vismænd mener regeringens boligskat er sat for lavt. Venstre vil dog ikke lade husejere betale mere i skat.
Overvismand Michael Svarer og resten af de økonomiske vismænd fremlagde tirsdag deres efterårsrapport om den danske økonomi. Vismændene er overordnet set positive over for regeringens boligudspil.
Overvismand Michael Svarer og resten af de økonomiske vismænd fremlagde tirsdag deres efterårsrapport om den danske økonomi. Vismændene er overordnet set positive over for regeringens boligudspil. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix


De økonomiske vismænd har længe advaret mod boligskattestoppet, som blev indført for 15 år siden.

Tirsdag var der derfor positive ord til regeringens boligudspil fra de uafhængige vismænd, der fremlagde deres efterårsrapport.

Vismændene er tilfredse med, at man gør op med det gamle boligskattesystem. Alligevel er regeringen og vismændene ikke helt enige om, hvor højt satsen for boligskatten nu skal lande.

For mens regeringen har foreslået en sats på 0,6 procent op til seks millioner kroner, mener vismændene, at der skal en højere skat til.

Ellers bliver det for attraktivt at investere i boliger i forhold til andre investeringer, mener vismændene.

- Vi vurderer, at et niveau omkring 0,6 procent stadig er lavere end det neutralniveau, der skal ligestille investering i mursten med investeringer i aktive investeringer som eksempelvis aktier.

- Niveauet kunne være højere og være med til at fremme andre investeringer, siger overvismand Michael Svarer.

Vismændene kom i foråret frem til en optimal sats på 1,2 procent.

Det har dog ikke været muligt for vismændene at regne detaljeret på regeringens udspil endnu. Derfor kan Michael Svarer endnu ikke komme med et præcist bud på en optimal sats i forhold til regeringens samlede udspil.

Finansordfører Jacob Jensen (V) holder dog fast i, at man skal holde en lav sats for boligskatten. I dag betaler danskerne 42 milliarder kroner i boligskat. Den skat må ikke stige, mener ordføreren.

- Det er en vurdering, hvor vi skal ramme et niveau, hvor vi ikke begynder at bruge boligområdet som finansieringskilde til alle mulige andre gode formål.

- For vi har sagt fra dag et, at uanset hvordan modellen kom til at se ud, så har vi ikke nogen ambition om, at det skal være et højere tal end de 42 milliarder kroner, siger Jacob Jensen.

Han peger på, at der er også er andre elementer, som for eksempel et lavere rentefradrag, der gør de mindre attraktivt at investere i boliger.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.