Vinterberg: Nu er jeg bedre ved mig selv
30 år i filmbranchen har gjort Thomas Vinterberg bedre til at tage imod det gode i livet - men han øver sig stadigvæk.


Med filmen "Kollektivet" markerer instruktøren Thomas Vinterberg sit 30 års jubilæum i filmbranchen, og de mange år bag kameraet har givet ham en masse erfaringer. Her fortæller han, hvad han har lært om de forskellige ting.

Filmbranchen i Danmark:

- Den er lille, men vanvittig kompetent. Folk har meninger om alt, og den er ikke særlig hierarkisk men mere kammeratlig. Det værste, danskere ved er, når ting ikke er demokratiske, så vi taler til hinanden som om, det er det.

- En dansk belyser kan godt have meninger om skuespillet, og det kan både være godt og irriterende, for det hierarkiske har også en enkelthed i sig, som kan være rar og effektiv og overskuelig.

- På den måde er det noget, jeg elsker og hader. Men jeg elsker det mest. Jeg er jo vokset op i et kollektiv, og jeg kan godt lide, at folk ytrer sig. Til gengæld er man, når man arbejder med et dansk filmhold, nødt til at skabe noget disciplin, for ellers ender det i hygge.

Succes:

- Mikkel Wold, der er præst i Marmorkirken, fortalte mig en anekdote, da jeg skulle giftes med min kone. Han fortalte, at han havde fulgt med i min succes og - i en periode - min mangel på succes. Det er jo gået op og ned, som den slags gør. Så fortalte han historien, om da Karen Blixen forlod Afrika. Der får hun af sin tjener og livsven en lille æske, som hun får at vide, at hun først må åbne, når hun er helt på toppen af sit liv, eller når hun er helt nede og skrabe bunden.

- Da Hemingway vinder Nobelprisen, siger han vist, at Karen Blixen burde have haft den, og da hun sidder badet i succes på toppen af en skyskraber i New York, åbner hun æsken. Inden i ligger en lille seddel. "Det varer ikke ved", står der på den.

- Det har jeg lært, for det er præcis sådan, det er. For mig betyder det, at jeg ikke dvæler ved succesen, men i stedet koncentrerer mig om at lave de film, som kun jeg kan lave. Jeg tror ikke, at frygten for og smerten ved at fejle, nogensinde går væk, men når man har været op og ned i rutsjebanen et par gange, så får det en anden betydning.

Penge:

- De kan være en glimrende motor. Helt konkret fik jeg for eksempel tilbudt at lave teater i Tyskland, men sagde nej tak. Lige indtil teaterdirektøren fortalte mig, hvad han ville betale mig for det. Så sagde jeg ja uden at tøve.

- Før det ville jeg have spurgt mig selv "Er det rigtigt for Thomas Vinterberg at lave teater nu?". Og det er et frygteligt, ødelæggende spørgsmål. Jeg tror ikke, man bliver lykkelig af penge, men man kan godt blive ulykkelig af ikke at have dem.

Intuition:

- Min intuition er mit allervigtigste redskab. Det er den, jeg lever af. Jeg prøver så vidt muligt altid at følge den. Men intuition er lunefuldt. For eksempel kan man manipulere sig selv til at tro, man er på vej i den rigtige retning, selv om man faktisk godt ved, man ikke er. Selvbedraget ligger hele tiden lige om hjørnet i vores branche.

Ærlighed:

- Jeg kommer fra en flipper-kultur, hvor man sagde tingene, som de var, og ofte sagde man også for meget. Men jeg føler mig tryggest ved mennesker, der er ærlige. Jeg faldt for eksempel for Thomas Bo Larsen, fordi han ikke er i stand til at lyve.

Ambitioner:

- Det har været en voldsom kraft i mit liv. Allerede da jeg var 12 år, var jeg ret ambitiøs. Jeg ville ud i verden og arbejde, og jeg lavede min første film allerede i gymnasiet. Da jeg kom på Filmskolen, blev det værre. Det er et sted, der akkumulerer angst og konkurrencefølelse. Alt forsvinder fra hjertet og op i hovedet, og det var ved at knække mig. På den måde har ambitiøsiteten været både drivende og dræbende for mig. I dag har jeg accepteret, at arbejdet er en stor del af mit liv, men jeg vil kunne ånde i det.

Mig selv:

- Jeg har lært at være bedre ved mig selv. Jeg har fandeme været hård. Jeg har altid straffet mig selv hårdt i ambitiøsitetens navn. Jeg øver mig i at tage i mod det gode ved livet, og det er noget, min kone også hjælper mig med at lære. Det er pissesvært, men jeg er blevet bedre til det, også fordi jeg har prøvet, når det ikke går godt. Så jeg øver mig. Men jeg ved ikke, om jeg nogensinde lærer det helt.

"Kollektivet" har premiere den 14. januar.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.