Vinterberg: Har dårlig samvittighed over skilsmisse
Selvom det er en del år siden, at Thomas Vinterberg blev skilt fra sin første kone, sidder smerten stadig i ham, for det gør ondt at blive skilt, og det er forbundet med meget dårlig samvittighed.
Thomas Vinterberg til premieren på sin nyeste film "Kollektivet".
Thomas Vinterberg til premieren på sin nyeste film "Kollektivet". FOTO: Scanpix


Instruktøren Thomas Vinterberg tager i sin nyeste film "Kollektivet" fat i familiekonstallationer, og især de mere utradtionnelle af slagsen som dem der opstod med de mange kollektiver i 1970erne.

Her endte mange ægteskaber som i dag desværre med skilsmisse - Thomas Vinterbergs egen familie boede i kollektiv, og hans forældre brød op, da han var teenager. Senere måtte han også selv igennem en skilsmisse fra teaterinstruktør Maria Walbom, som han har to døtre på 15 og 20 år med.

Det er en skilsmisse, han stadig har dårlig samvittighed over, selvom han i dag er gift med Helene Reingaard Neumann, som han har to børn med, fortæller han til tv2.dk:

- Ja, selvfølgelig! Det har jeg da. Men samtidig synes jeg også, det er vigtigt, at børn ser, at hvis man står i en dårlig situation, så kan man flytte sig ud af den og få noget bedre ud af livet. Det er en meget stor overvejelse, man skal gøre sig. Det nytter ikke noget bare at skifte hinanden ud. Men det nytter noget at flytte sig, hvis man har kæmpet til sidste dråbe og så viser sig stærk og kan sige: Jamen, jeg kan skabe et bedre liv for mig selv. Det er vigtigt, at vi som forbilleder for vores børn kan vise dem en stræben efter det gode liv. Så vi ikke lærer dem at være ofre for et dårligt liv. Men man bliver bare også nødt til at gøre sig klart, hvad det koster.

Børnene betaler den største pris

Thomas Vinterberg kender alt for godt til den smerte, det opstår, når to mennesker går fra hinanden. Men den populære instruktør er ikke i tvivl om, at det er børnene, som betaler den største pris.

- Det er også et meget svært dilemma. Det er meget hårdt for børnene. Ligegyldigt hvad fanden vi bilder os ind, så bliver de jo ofre. Det er dem, der skal flytte hver eller hver anden uge, det er ikke os. Vi får bare sådan en dejlig dynamisk vekselvirkning. I starten synes folk, at det er sørgeligt, at børnene skal væk, og så bliver de ved med at sige, at det er sørgeligt, men i virkeligheden får de også et frirum. Men BØRNENE skal pakke deres kuffert hver uge. Så det koster dem sindssygt meget. Og man lyver, hvis man siger andet, siger instruktøren. 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.