KAOS MED KÆRESTEPENGE
Vinder eller taber? Det store kontanthjælpslotto fortsætter
Kommunernes sager om kærestepenge er smækfyldt med fejl. Men der er enorme forskelle på, hvordan kommunerne klarer oprydningen. Det får kritik af ekspert.
I januar 2014 fik samlevende par pligt til at forsørge hinanden ligesom gifte, hvis den ene kom på kontanthjælp. Sagsbehandlingen har dog vist sig at være smækfyldt med fejl. Der er desuden stor forskel på, hvordan landets kommuner har valgt at håndtere fejlene.
I januar 2014 fik samlevende par pligt til at forsørge hinanden ligesom gifte, hvis den ene kom på kontanthjælp. Sagsbehandlingen har dog vist sig at være smækfyldt med fejl. Der er desuden stor forskel på, hvordan landets kommuner har valgt at håndtere fejlene. Christian Lindgren/Scanpix/Arkiv


Oprydningen er i gang i kommunernes tusindvis af fejl i sagsbehandlingen i sager om arbejdsløse, der skulle forsørges af kæresten.

Men det store kontanthjælpslotto fortsætter. For der er store forskelle på, hvad de enkelte kommuner gør ved sagerne om gensidig forsørgelsespligt for samlevende.

I nogle kommuner er der betalt for meget tilbage til borgerne, mens andre viger uden om overhovedet at fortælle fejlramte par, at de måske har penge til gode.

Per Nikolaj Bukh er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet. Han mener, at forløbet omkring de mange fejl og den store forskel på, hvordan de håndteres, er helt specielt.

Der er nemlig ikke lagt op til kommunal selvbestemmelse i loven om gensidig forsørgelsespligt for samlevende eller Ankestyrelsens afgørelser.

- Det, der har været helt særegent, er, at den enkelte kommunes måde at håndtere sagen tilsyneladende afspejler en politisk holdning. Men lovgivning er, som den er. Det er de nødt til at have lidt respekt for i kommunerne, siger professoren.

55 ugers arbejde skræmmer politikere

I Odense Kommune er der et politisk slagsmål om, hvorvidt sager skal tjekkes eller ej.

Ulla Gudiksen Chambless er medlem af byrådet for Enhedslisten og insisterer på, at kommunen skal gennemgå 2.052 sager for at tjekke, om der er sket fejl.

Men forvaltningen har regnet på tidsforbruget ved at gennemgå sagerne for fejl og anbefaler politikere at sige nej. Den holdning var Social- og Arbejdsmarkedsudvalget enig i.

Forvaltningen mener, at hvis der ikke er fejl i sagerne, vil det tage en fuldtidsmedarbejder cirka 28 uger.

Hvis der er fejl, vil det tage cirka 55 uger samt en ny gennemgang af sagerne for de 532 par, der nu er omfattet af reglerne om gensidig forsørgelsespligt. I alt 2.584 timer.

Kommune: Fejl er ikke væsentlige

Odense Kommune peger selv på en række fejl, der er begået. Men den mener altså ikke, at fejlene er væsentlige nok til, at det vil ændre noget ved afgørelserne i sagerne.

Det er Ulla Gudiksen Chambless meget utilfreds med.

- Hvordan kan man vide, at det ikke er grove fejl, hvis man ikke undersøger sagerne, siger hun. 

Ulla Gudiksen Chambless har brugt sin ret til at sende sagen videre til byrådet. Står byrådet fast ved mødet i næste uge, bliver det op til de enkelte par at klage, hvis de vil have tjekket deres sager.

- Det er mennesker langt væk fra arbejdsmarkedet, syge, deprimerede eller med svære sociale problemer. Og så kræver vi af dem, at de selv skal gennemskue systemet og kunne klage, siger Ulla Gudiksen Chambless.

"Her var det måske lidt uheldigt"

Sådan er det også i Aabenraa Kommune, der fra starten erkendte, at der var sket fejl i sager om kærestepenge.

Kommunen har betalt en halv million kroner tilbage til en gruppe på 18 borgere. Men den vil ikke kontakte de 131 øvrige par, hvis sager kan være smækfyldt med fejl. Kommunen har i stedet indrykket avisannoncer og opfordret de ramte borgere til at klage. 13 har henvendt sig.

- Det gør vi, fordi det er den måde, vi har valgt det, siger jobcenterchef Henrik Kærgaard.

Jobcenterchefen peger på, at Aabenraa faktisk gør noget, mens mange andre kommuner ifølge ham blot ligger underdrejet. 

Den stramme linje i mange kommuner får Skive Kommune til at ærgre sig. Kommunen betalte i starten af marts 1,7 millioner kroner tilbage til 74 par på grund af fejl i sagsbehandlingen.

Ekspert: Vi er tilbage til de små sogneråd

Men efterfølgende gik Kommunernes Landsforening (KL) ind i sagen. Avisen.dk og andre medier skrev om det. Beløbene viste sig at være store, og set fra Skive Kommune har også Ankestyrelsen blødt op på sin oprindelige afgørelse.

- Hvis jeg havde haft en procedure om, at her venter vi altid 14 dage med at imødekomme den lovgivning, vi kender, så havde vi nok kunnet spare nogle penge, siger Lars Harder, der er direktør for social- og arbejdsmarkedsforvaltningen.

Men Skive Kommune har et princip om at rette fejl med det samme.

- Det er godt i rigtigt, rigtigt mange tilfælde. Her var det måske lidt uheldigt, siger Lars Harder.

Professor Per Nikolaj Bukh peger på, at der ikke er noget i loven om gensidig forsørgelsespligt eller Ankestyrelsen afgørelser, der lader det være op til de enkelte kommunalbestyrelser at sætte serviceniveauet.

- Hvis det var sådan her, man skulle håndtere lovgivningen, så er vi tilbage til tiden, hvor det var de små sogneråd, der besluttede, hvad de fattige skulle have af almisser, siger han.

faktaboks

Forrige fredag var beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) i samråd om sagen fejl i sager om gensidig forsørgelsespligt.

Nu venter Henrik Dam på den redegørelse, Folketinget har forlangt om omfanget fejl, og hvad kommunerne gør for at rette dem.

Ifølge Enhedslisten opgørelse har indtil videre otte kommuner betalt 19 millioner kroner tilbage. 

 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.