Villa-salg kan give millioner til kronprins Frederiks ven
Johan Wedell-Wedellsborg købte i 2015 en villa for 58 millioner kroner.
Kronprins Frederiks ven, Johan Wedell-Wedellsborg, har sat en villa i Vedbæk til salg.
Kronprins Frederiks ven, Johan Wedell-Wedellsborg, har sat en villa i Vedbæk til salg. Foto: Asger Ladefoged/Scanpix/arkiv


Han er ikke bare skibsreder, baron og ven med landets næste kongepar, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary. Han er også boligkøber i en klasse for sig.

Johan Wedell-Wedellsborg købte i foråret 2015 en 530 kvadratmeter stor villa. Købet var det dyreste villasalg siden 2010, og skibsrederen betalte 58 millioner kroner for den luksuriøse bolig ved vandet.

Det skriver Boliga Kendte.

Men baronen ejer flere ejendomme. Og hu har han sat sin villa i Vedbæk til salg. Det er dog til en helt anden pris end rekordkøbet. Villaen er nemlig udbudt til 9.895.000 kroner.

Det er dog noget mere, end Wedell-Wedellsborg betalte i 2012, hvor den tinglyste pris lød på 5.750.000 kroner, skriver Boliga Kendte.

Boligen er på 192 kvadratmeter, og der er blandt andet flere stuer, en suite med pejs og et landkøkken med spiseplads. Dertil kommer et gæstetoilet med stengulv fra et gammelt fransk kloster.


Haven er ifølge salgsannoncen en oase. Der er formklippede buksbom og skyggegivende fyrtræer til et stort magnoliatræ. Foto: CarlssonLiving

Rekordkøbet

Når det kommer til rekordkøb, blev Johan Wedell-Wedellsborg siden slået af en ven fra kredsen omkring kronprinsparret.

Peter Warnøe, kronprinsens gode ven, solgte nemlig i sensommeren i år sit Klampenborg-palæ til Radiometer-rigmanden Johan Schrøder. Pris: 65 millioner kroner.

Se villaen

Her kan du se den villa Johan Wedell-Wedellsborg har udbudt til salg på Fredensvej i Vedbæk


Baron Johan Wedell-Wedellsborg er her i selskab med sin hustru baronesse Rebecca Wedell-Wedellsborg (th) og Caroline Fleming. Foto: CarlssonLiving

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.