Vilks: Kan ikke gå i kiosken, hvis jeg vil
Den svenske tegner Lars Vilks var lørdag inviteret til at tale på Christiansborg om radikalisering og terror.
Den svenske Muhammedtegner Lars Vilks, der menes at have været målet for terrorangrebet på Krudttønden i København tidligere på året, talte igen lørdag i København, denne gang under heftig men diskret bevogtning ved et møde på Christiansborg, hvor den danske Lars vilks Komité havde lejet sig sammen med Det konservative Folkeparti.
Den svenske Muhammedtegner Lars Vilks, der menes at have været målet for terrorangrebet på Krudttønden i København tidligere på året, talte igen lørdag i København, denne gang under heftig men diskret bevogtning ved et møde på Christiansborg, hvor den danske Lars vilks Komité havde lejet sig sammen med Det konservative Folkeparti. Foto: Niels Hougaard/POLFOTO


Omringet af PET-agenter og tungt bevæbnet politifolk var den svenske tegner Lars Vilks lørdag på besøg på Christiansborg til en paneldebat om radikalisering og ytringsfrihed. Her fortalte han blandt om andet om sit liv med konstant bevogtning af livvagter.

- Man kan ikke smutte i kiosken klokken 22, hvis man vil, fortalte han og understregede, hvor vigtig planlægning var blevet i hans liv af hensyn til de vagter, der skal beskytte ham med deres liv om nødvendigt.

- Livvagterne løber med, når jeg tager en løbetur, sagde han.

Lars Vilks sikkerhed kom i fare, efter han i 2007 tegnede profeten Muhammed som en hund i rundkørsel. Han var også målet, da Omar El-Hussein den 14. februar angreb kulturhuset Krudttønden, hvor Lars Vilks deltog i et arrangement.

Efter sin flugt fra Krudttønden angreb Omar El-Hussein senere på aftenen synagogen i København, hvor en konfirmation fandt sted. Derfor var formanden for Det Jødiske Samfund i Danmark, Dan Rosenberg Asmussen, blandt de øvrige paneldeltagere.

For Dan Rosenberg Asmussen ledte debatten til eftertanke om tiden efter angrebet. Han mener, at der har manglet psykologhjælp til de personer, der deltog ved den konfirmation, som Omar El-Hussein forsøgte at tvinge sig adgang til.

- Midt i al snakken om sikkerhed, der har vi måske overset, hvor stor en opgave der har ligget i efterbearbejdningen for de mennesker, der har været involveret, fortæller Dan Rosenberg Asmussen til Ritzau.

- Vi har prøvet at lave vores eget beredskab. På frivillig basis har jødiske psykologer hjulpet gennem gruppe- og enkeltsessioner, siger han.

Han mener dog, at en af lektierne fra angrebet må være at sætte hjælpen bedre i system.

- Vi skulle have opsøgt myndighederne for at få hjælp til den del. Eller for at sige det lige ud: Myndighederne skulle måske have været opmærksom på det, siger han.

- Fokus har været meget på sikkerhed, og det er selvfølgelig også meget vigtigt. Men når jeg tænker tilbage, så savner jeg et beredskab.

Han beskriver, hvordan de deltagende til konfirmationen på selve natten, hvor attentaterne fandt sted, blev debriefet af psykologer fra myndighederne.

- Men derfra måtte folk gå til deres egen læge. Man var "on your own". Det har ikke været godt nok, det skal nok gøres anderledes.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.