Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Vilhelmsen glemte sin landsledelse

Op til SF-formandsvalget lovede Vilhelmsen at inddrage landsledelsen - men de anede intet om akutjobplanen.

26. okt. 2012 kl. 05:24 (opdateret kl. 08:18)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Annette Vilhelmsen orienterede ikke sin landsledelse - selvom hun havde muligheden - omkring den nye akut-jobpakke, som blev præsenteret onsdag.
Annette Vilhelmsen orienterede ikke sin landsledelse - selvom hun havde muligheden - omkring den nye akut-jobpakke, som blev præsenteret onsdag. Foto: Jens Dresling / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

SF's landsledelse anede intet om regeringens store aftale om 12.500 akutjob, før den blev præsenteret onsdag, skriver Politiken.

Øget inddragelse omkring væsentlige regeringsbeslutninger var ellers et af den nye SF-formand Annette Vilhelmsens centrale løfter i kampen om formandsposten for nylig.

Derfor undrer det en række medlemmer af partiets landsledelse, at erhvervs- og vækstministeren undlod at fortælle om planen, der skal hjælpe de ledige, der ryger ud af dagpengesystemet, ved at reservere 12.500 job til dem.

Vilhelmsen havde nemlig mulighed for at orientere medlemmerne under et møde med landsledelsen, der fandt sted bare halvandet døgn inden aftalens offentliggørelse.

Aftalen havde været under udarbejdelse i regeringstoppen i flere uger.

- Det virker, som om den nye ledelse har ramt en realitetsmur. Nu vil det vise sig, hvor længe de, der har stemt på hende, bliver ved med ikke at sige noget, siger et landsledelsesmedlem, der ikke ønsker sit navn i Politiken.

Et andet medlem, Thomas Klimek, var ikke med til mødet. Men han så gerne, at løftet om mere inddragelse af landsledelsen bliver effektueret.

- Det er naturligt, at man får en orientering om en så stor og væsentlig ting. Det tror jeg da også, vi kan forvente fremover. Man bør ændre praksis på det område, siger Thomas Klimek til Politiken.

Landsledelsen giver SF-ministrene et mandat, som i hovedlinjer beskriver, hvad partiet kan og ikke kan acceptere. Men under valgkampen lød det fra Vilhelmsen:

- I første omgang skal landsledelsen give et mandat, man kan forhandle ud fra. Så skal man også have en inddragelse undervejs, og inden den endelige aftale ligger der, sagde Vilhelmsen.

Annette Vilhelmsen ønsker ikke at svare på, hvorfor hun ikke fortalte ledelsen om akutjobaftalen.

Læs også: Akuthjælp til ledig: ”Vi ses foran Fætter BR”

Foto: Se tøjet, der giver dig drømmejobbet

Læs også: Her er Solvej! Hun har ikke en reje til nytår

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
26.10-2012 | 10:31 af Lars Nunnegaard
Politik er bleven en rådden affære.: Magt for magtens skyld.
 
 
26.10-2012 | 10:44 af Leif Andersen
Hvorfor er det Quinder der praktisere top styring i dansk politik? Bare man får en taburet inde på tinge så glemmer alt man har lovet og hvad man egentlig står for.
 
26.10-2012 | 10:53 af Ove Nielsen
#c Leif Andersen

Det har jeg et bud på

Det er fordi at magtkorrumpering ikke er kønsbetinget.....
kvinder er ej bedre end mænd i denne henseende er pointen
Det leder til ....
"Bare man får en taburet inde på tinge så glemmer alt man har lovet og hvad man egentlig står for."
Uha da -Det er vist ikke usandsynligt... desværre

mvh Confucius
 
 
26.10-2012 | 14:50 af Hanne J.
Ove
*suk* Af og til skal jeg (heldigvis) altid læse en tekst to gange...Jeg fik det til, at du var enig i at det er køns betinget og ser nu, vi igen er enige :-)

Leif
Kig på Venstre, Konservative og DF - alle 3 partier ledet af mænd alle 3 partier er i den grad topstyret. Så jeg er enig med Ove, det her er ikke køns betinget.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites