Vildt regnskab: Så rig er Jussi Adler-Olsen
Den danske konge af krimier har det seneste år set sin formue vokse ganske betragteligt.
- Det er jo fantastisk. Men det vidner også om, at jeg har haft nogle rigtig gode samarbejdspartnere. Det er sjovest, når alle er glade. Og jeg kan jo ikke være utilfreds, siger Jussi Adler-Olsen.
- Det er jo fantastisk. Men det vidner også om, at jeg har haft nogle rigtig gode samarbejdspartnere. Det er sjovest, når alle er glade. Og jeg kan jo ikke være utilfreds, siger Jussi Adler-Olsen. Foto: Asger Ladefoged/arkiv/Scanpix


Adskillige danskere daser i disse uger med en bog i parasollens skygge på alverdens strandstole.

Det sker blandt andet i selskab med den populære, danske krimiforfatter Jussi Adler-Olsen, der indtil videre har udgivet seks bøger i hit-serien om Carl Mørck og Afdeling Q.

Og netop de seks bind har vist sig at være en særdeles indbringende forretning. Krimierne er alene årsag til, at Jussi Adler-Olsens egenkapital er vokset med 18,7 millioner kroner – på bare et år. Det skriver BT, der har gransket succesforfatterens hovedselskab, ADLEROLSEN.DEP ApS’s, regnskab.

Dermed sidder den 64-årige forfatter fra Allerød nu på et pengebjerg på 71,7 millioner kroner i alt. Jussi Adler-Olsen selv er glad og stolt.

Fantastisk

- Det er jo fantastisk. Men det vidner også om, at jeg har haft nogle rigtig gode samarbejdspartnere. Det er sjovest, når alle er glade. Og jeg kan jo ikke være utilfreds, siger han til BT.

Afdeling Q-bøgerne hitter da også over hele kloden. 125 lande har udgivet bøgerne og er ifølge Jussi Adler-Olsen selv solgt i mindst 12,5 millioner eksemplarer. Den seneste bog i serien udkom den 24. oktober sidste år på JP/Politikens Forlag.

AFSTEMNING
Læser du Jussi på ferien?
Jussi Adler-Olsens formue vokser - læser du Afdeling Q i sommerferien?

Ja da - de er gode
33%
Nej - jeg har allerede læst dem
35%
Nej - har aldrig overvejet det
32%
91 har stemt indtil videre
Sluttede:  31-07-2015 00:00

Den første bog i serien var "Kvinden i buret", som udkom i 2007. Efterfølgende er der udkommet en ny bog i serien med en til to års mellemrum, og de har alle toppet bestsellerlisterne ikke blot i Danmark, men også i for eksempel Tyskland.

Flere film i biffen

Jussi Adler-Olsen har vundet et hav af priser og nomineringer for sine bøger. Han vandt blandt andet i 2010 litteraturprisen De Gyldne Laurbær for den fjerde bog i serien, der har titlen "Journal 64".

Flere af bøgerne i serien om afdeling Q har desuden været på det store lærred. Seriens første bog, "Kvinden i buret", blev i 2013 en stor succes med Nikolaj Lie Kaas i rollen som Carl Mørck. 724.000 så filmen i biograferne.

2. oktober sidste år kom film nummer to med titlen "Fasandræberne" i biograferne. Derudover er der også en filmatisering af den tredje bog i serien,"Flaskepost fra P", på vej med Nikolaj Arcel som instruktør.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.