Af Videnskab.dk
I den brasilianske del af den atlantiske regnskov, som strækker sig 3.000 kilometer fra det nordøstlige Argentina op langs Brasiliens kyst, har man fundet 7 nye miniature-frøarter.
De er blandt verdens mindste hvirveldyr - en af frøerne kan sagtens ligge på en tommelfingernegl.
Se et billedgalleri af mini-frøerne hos Videnskab.dk
Frøerne tilhører Brachycephalus-slægten, som også kaldes 'græskar-frøer', da nogle af dem er strålende orange på oversiden. De lever udelukkende på de konstant tågede bjergsider i Brasiliens atlantiske regnskov, også kaldet 'tågeskoven'.
Den første Brachycephalus-art blev beskrevet så tidligt som år 1824, men de fleste af de - indtil videre - 21 anerkendte arter, er blevet opdaget i løbet af de seneste 15 år. De fund, der blev foretaget for nylig, og vanskelighederne ved at udforske dyrenes utilgængelige habitat, antyder, at slægtens diversitet er meget større.
Læs også hos Videnskab.dk: Se billederne: ’Skjult’ verden opdaget i Australien
De fleste miniature-frøer har simplificeret tingene som en konsekvens af deres størrelse. De har færre ryghvirvler end deres større slægtninge og færre kraniedele.
De har også tit færre fingre og tæer. Almindelige frøer har normalt 4 fingre og 5 tæer, men miniaturefrøerne har kun henholdsvis 3 og 2.
Miniature-frøerne har enkelte fællestræk. De lever i fugtige, tropiske regioner - hovedsagligt i skove. De lever på skovbunden, under fugtige blade og væltede træstammer. Det giver mening for så små amfibier. Deres høje overflade-til-kropsvægt-ratio betyder, at de er udsatte for udtørring og tab af vand.
Læs også hos Videnskab.dk: Dykkere gør deres livs fund i undersøisk hule
Regnskoven langs Brasiliens atlantiske kyst har de fugtige og mangfoldige mikroklimaer, hvor frøerne stortrives. Tågeskovene er hjem for flere end 400 arter, som udgør cirka 8 procent af verdens frø- og tudsearter.
I dag er der kun 7,6 procent af den oprindelige regnskov tilbage, og den resterende skov er stadig under et stort menneskeskabt pres.
Se top 10 over verdens utrolige, nye arter
Smukke fotos: Se verden gennem mikroskop