Mange af os har sikkert set en stor flok fugle flyve i formation på himlen på vej mod varmere himmelstrøg.
Men det er nok de færreste, der har været til stede, når Danmarks største naturfænomen, kaldet sort sol, i disse dage finder sted. Det sker, når stærene samles for at tage på træk. Og som det kan ses på billederne her, skaber det nogle flotte billeder.
Du skal dog være hurtig, hvis du vil opleve det. Fænomenet køre i blot to til tre uger, og du kan opleve det mange steder i Vest-, Syd- og Sønderjylland. Det største sted er i Tøndermarsken på grænsen mellem Danmark og Tyskland, hvor disse billeder er fra. Her samles i omegnen af 1,2 millioner fugle for at tage på træk.