Mens det norske ægtepar Wencke (68) og Roger Waage (70) var på ferie i Spanien, valgte deres nabo at skære deres udhus halvt over.
Den drastiske handling skyldtes en længerevarende nabostrid om, hvor grundens grænser gik.
Det skriver det norske medie Budstikka.no.
Lørdag formiddag gik to håndværkere løs på huset med brækjern, hammer og sav og skar det over i to.
Se de vilde billeder af det halve udhus her.
"Det er forfærdeligt. Vi føler os chikaneret og magtesløse," siger Wencke Waage, der har boet på stedet i 60 år, til Budstikka.no.
Nabostrid
Beboeren på nabogrunden, Arne Vigeland, lægger ikke skjul på, at han står bag nedrivningen.
Han hævder over for et andet norsk medie, Dagens Næringsliv, at kommunen har kendt familiens udhus ulovligt, og derfor ville han bare "bringe arealet tilbage til sin ikke-ulovlige tilstand."
"Ejendomsretten gælder fortsat, den er endda stærkere end janteloven," siger Vigeland til Dagens Næringsliv.
Tirsdag blev sagen meldt til norsk politi.