Vild med dans-vindere: Sådan holder vi jul
Ena Spottag og Thomas Evers Poulsen skal begge holde jul med deres mor, og skuespilleren Ena tror ikke, at de i år holder fast på traditonerne hjemme hos dem - der skal ske noget nyt.
Danse-parret skal begge hjem til mor i julen.
Danse-parret skal begge hjem til mor i julen. FOTO: Scanpix


Skuespilleren fra Badehotellet og den glade vinder af Vild med dans, Ena Spottag, går gerne sine egne veje.

Vil hun farve sit hår lilla, så gør hun det. Har hun lyst til forårs-ruller til jul, så laver hun det.

Nej, helt så drastisk går hun ikke til værks, men det kan godt være julemiddagen i år, skal se lidt anderledes ud, end den plejer.

Det afslører den populære skuespiller overfor Billed-Bladet:

- Jeg skal holde jul hjemme hos min mor her i Birkerød, og det bliver rigtig hyggeligt. Vi overvejer faktisk at spise kalkun i år, for det har vi ikke prøvet før, og jeg er selv med til at lave meget af maden, siger hun.

Skal have både flæskesteg og and

Thomas Evers Poulsen skal også holde julen med sin mor, og de to deles om at lave maden. Men modsat sin dansepartner står den altså på en helt traditionel menu hjemme hos dem:

- Vi skal kun være min mor og jeg hjemme hos mig. Det er faktisk første gang, vi skal være alene, for min søster holder med svigerfamilien. Vi laver selv maden, og det er både flæskesteg og and.

And eller kalkun - mon ikke de begge får en ekstra rar og tilfredsstillende jul oven på et hektisk efterår og en stor sejr i Vild med dans.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.