Vild med dans-vinder: Jeg har fået ny kæreste
Hemmelighedsfuld Thomas Evers Poulsen afslører nu, at han fået en ny kæreste.
- Det er ikke for at være hemmelighedsfuld, men han er ikke klar til alt det her endnu. Vi har mødt hinandens familier, og vi er rigtigt glade for hinanden, fortæller Thomas til HER&NU.
- Det er ikke for at være hemmelighedsfuld, men han er ikke klar til alt det her endnu. Vi har mødt hinandens familier, og vi er rigtigt glade for hinanden, fortæller Thomas til HER&NU. Foto: Scanpix/arkiv


En af Danmarks vel nok bedst kendte kendis-dansere, Thomas Evers Poulsen, har gang i den for tiden.

I fredags vandt han 2015-udgaven af Vild med dans med skuespiller Ena Spottag, og nu røber han over for HER&NU, at han har fået en ny kæreste.

- Jeg mødte ham inden Vild med dans. Vi har taget det helt stille og roligt og ladet forholdet udvikle sig. Ena har været god til at sige, at jeg skulle tage den med ro, men vi har også begge haft travlt med arbejdet, så det har givet sig selv, siger Thomas Evers Poulsen.

Han vil dog ikke ud med, hvem den nye kæreste er.

- Det er ikke for at være hemmelighedsfuld, men han er ikke klar til alt det her endnu. Vi har mødt hinandens familier, og vi er rigtigt glade for hinanden, fortæller Thomas til HER&NU.

I september sidste år blev den 37-årige danser single, efter at have dannet par med Ronnie Hillersborg i flere år.

Parret flyttede sammen i 2009 og nogle år senere talte de også om at få børn. Thomas Evers Poulsen kaldte selv bruddet for 'udramatisk'.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.