Vild med dans-vinder har fået nyt job
Den tidligere 'Vild med dans'-vinder Vicki Jo har fået job i superligaklubben Brøndby.
Fra den 8. august skal Vicki jo arbejde i Brøndby IF.
Fra den 8. august skal Vicki jo arbejde i Brøndby IF. Foto: Henning Bagger/Scanpix/arkiv


To gange har Vicki Jo danset sig til sejr i det populære TV 2-program 'Vild med dans', men danseskoene er stillet på hylden, og nu har Vicki jo fået et nyt job.

Fra den 8. august skal hun nemlig være key account manager hos superligaklubben Brøndby IF, skriver Her&Nu.

- Jeg sidder og har med partnere at gøre. Det er mig, der skal prøve at finde nye partnere, som synes, det kunne være interessant at blive en del af vores netværk, så det er salgsarbejde og netværk, jeg beskæftiger mig med, siger Vickie Jo til Her&Nu.

Hun fortæller også til ugebladet, at hun ikke danser så tit længere.

Vicki jo vandt 'Vild med dans' sammen med David Owe i 2005, og i 2009 dansede hun sig til tops sammen med Casper Elgaard.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.