Vild med dans-par får testet forholdet
Skuespilleren Johannes Nymark og danseren Silas Holst samler udfordrende IKEA-møbel i deres nye hjem.
Der skrues og samles hjemme hos parret Silas Holst og Johannes Nymark, når de sidste møbler skal på plads i deres hjem.
Der skrues og samles hjemme hos parret Silas Holst og Johannes Nymark, når de sidste møbler skal på plads i deres hjem. Foto: FLINDT MOGENS/free


Med to tætpakkede kalendere har den professionelle danser Silas Holst og hans mand, skuespilleren Johannes Nymark, haft et hæsblæsende efterår, og først nu kan de endelig pakke helt ud i deres nye hjem i Brønshøj.

Det viser Holst på sin Instagram-profil, hvor han har delt et billede af den såkaldte store IKEA-test. Testen, hvor tålmodigheden bliver sat på prøve, når anvisningerne på brugsvejledningen skal give mening i virkeligheden og ende med et samlet møbel.

På billedet kravler 28-årige Nymark rundt på gulvet omgivet af emballage, brugsvejledninger og indpakninger i ét mylder.

- Der bliver samlet møbler til den helt store guldmedalje! Endelig har man tid til at flytte rigtigt ind i sit hus, skriver 31-årige Holst til billedet og ledsager det blandt andet med ordene: Snart et hjem, indflytning og IKEA-test.

Heldigvis er der masser af solidarisk opbakning til parret fra deres Vild med dans-kolleger, skuespillerne Ditte Ylva Olsen og Besir Zeciri.

- Åh, det er tetris i menneskestørrelse, konstaterer Ylva, mens Zeciri byder ind med en hjælpende hånd:

- Sådan handyman! Ellers ringer I bare. Jeg er god til at ødelægge IKEA-skabe.

Parret blev midt under Vild med dans også forældre til datteren Maggie My, som de har fået sammen med veninden Louise Mahnkopf.

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.