Den altid smilende og glade Thomas Evers Poulsen har ikke altid haft det nemt. Som barn blev han drillet groft og til sidst overfaldet, skriver han blandet andet i en ny bog "'Vild med stiletter".
Her fortæller han, hvordan det i skoleårene var en stor hæmsko for ham, at han dansede. Drengene kaldte ham "Flimse" og "Femi-Thomas", og det endte med, at han skifte skole fra Randersgade Skole på Østerbro til Bagsværd Kostskole, skriver BT.
Men det hjalp ikke meget, fortæller han i bogen:
- Fagligt begyndte det at gå meget bedre, men jeg fik ikke flere venner. I drengenes optik var det så feminint at danse, at jeg bare var ham bøssen, og en dag blev jeg overfaldet af drengene fra parallelklassen, som holdt mig nede på gulvet, mens de med et kosteskaft stak i mine bukser bagfra.
Det var en meget skræmmende og ydmygende oplevelse, fortæller Thomas Evers Poulsen.
Er for længst kommet videre
Den 37-årige danser lod sig ikke tryne, blev ved med at danse, og i dag er Thomas Evers Poulsen da også for længst kommet over episoden.
I aften, fredag, danser han med sin partner Ena i "Vild med dans" på tv2 klokken 20.00.
Her skal de kæmpe om en plads i finalen, og de er en af favoritterne.