Man bliver som ung næppe flaskedreng i en discountbutik eller afrydder i en bowlinghal, hvis man for år tilbage har lavet noget kriminelt og fået en plet på straffeattesten.
For arbejdsgivere kræver oftere rene straffeattester fra ansøgere - selv fra unge, som søger simple fritidsjob, oplyser Rigspolitiet til metroxpress.
Politiets Kriminalregistersektion udskrev forrige år 35.936 straffeattester - sidste år var det tal steget til hele 48.137.
- Og således holder man i stigende omfang unge, som har stjålet lidt i en butik, eller som har båret rundt på lidt hash - fra at få et job, hvilket ellers er den klart mest effektive måde at få unge ud af kriminalitet, siger Rune Klingenberg, som forsker i straf og etik på Roskilde Universitet.
Han kalder straffeattesten for en unfair dobbeltstraf, fordi en person med en plet på straffeattesten allerede har betalt en bøde, siddet inde eller udført samfundstjeneste, når vedkommende bliver straffet ved at blive udelukket fra et job.
- Dømte unge, som ikke vil have et job, bliver ikke straffet dobbelt på den måde, for de søger jo ikke jobbet. Det er en problematisk negativ forskelsbehandling af folk, som vil ud af kriminalitet, siger han til metroxpress.
Klingenberg appellerer til, at arbejdsgivere stopper med konsekvent at kræve rene straffeattester.
- For de udgør ikke nødvendigvis en risiko. På lang sigt bør de også på samfundets vegne have en interesse i at give unge en chance i stedet for at holde dem i kriminalitet, siger han.
Rune Klingenberg understreger, at der stadig skal være den type straffeattest, som eksempelvis forhindrer pædofile i at komme til at arbejde med børn.
Arbejdsgiverne i Dansk Erhverv, hvor de store butikskæder er medlemmer, synes ikke, straffeattesterne skal slettes. Men de skal ændres, for de er for primitive og unfair i dag, lyder det.
- Nogle bliver utvivlsomt udelukket, selv om de er de bedste kandidater til et job - og ikke udgør en risiko, erkender Lars Alexander Borke, advokat i Dansk Erhverv.
Han synes, at straffeattesterne i dag er alt for primitive, fordi de kun beskriver, hvilken paragraf man har overtrådt - ikke hvad der faktisk er sket - og det blacklister folk, der ellers kunne komme i betragtning.
- Vi skal som arbejdsgivere være opmærksomme på ikke at dømme folk ude, alene fordi de har en plet på straffeattesten. Det bør være sådan, at straffeattesterne beskriver, hvad ansøgeren helt konkret har gjort, så ansøgeren og arbejdsgiveren kan få sig en god snak, siger Lars Alexander Borke til metroxpress.