Der er knive i ærmerne på de danske arbejdsplader.
40 procent af de arbejdende danskere mener, at de har kolleger, der burde fyres.
Om rundspørgen
Er der kolleger på din arbejdsplads, du synes burde fyres?
Ja, flere: 21%
Ja, én: 19%
Nej: 50%
Ved ikke : 10%
Wilke har spurgt 395 danskere i arbejde
Faktisk synes tyve procent at der er flere, der skal ud, mens yderligere tyve procent kun har udset sig én, der bør have sparket.
Det viser en rundspørge som Wilke har lavet for Avisen.dk blandt 395 danskere i arbejde. 50 procent svarer, at de ikke har kolleger, der burde fyres. Ti procent ved ikke.
Dansk Erhverv er rystet
Tallet ryster arbejdsgiver organisationen Dansk Erhverv.
”40 procent er mange. Vi er godt nok hårde ved hinanden,” siger Rikke B. Ørum, chef for HR & Arbejdsmiljø i Dansk Erhverv.
Hun mener, at tallet er bekymrende, lige meget hvad den præcise årsag er til fyringsønskerne, for negative forestillinger om hinanden skaber dårligt arbejdsmiljø og kan føre til mobning.
"Fyringsønskerne kan måske opstå i irritation over kolleger, man ikke føler udfylder deres rolle. Enten fordi man ikke oplever de ikke er dygtige nok, tager for mange pauser, eller ikke er holdspillere," siger Rikke B. Ørum.
Finanskrisen har skylden
Hun mener, at finanskrisen kan være medskyldig. Alene den konstante omtale af krisen kan gøre mennesker bekymrede.
”Når man er presset, bliver man let mindre rummelig. Vi skal alle præstere, og arbejdspladsens overlevelse er afhængig af, at alle yder nok, tænker man, og så er det nemmere at se sig gal på nogen," siger Rikke B. Ørum.
Den forklaring mener lektor i arbejdsmiljø Ole Gunni Busck fra Aalborg Universistet også er sandsynlig.
Da han blev udlært på Helsingør Værft i 1970, var der ingen, der ville få den tanke, selvom der var kolleger, der var alkoholiserede
"Men vi drømte simpelthen ikke om at ønske nogen fyret,” siger han.
Ole Gunni Busck mener, at tankerne om at komme af med kolleger, er en del af den individualiserede arbejdskultur, vi har i dag.
Skadeligt for arbejdsmiljøet
”Der er en selvrealiseringstendens i arbejdslivet. Tidligere havde man kollektive mønstre og så sig som del af klubben, fagforeningen og arbejderkollektivet. Nu tænker man, at det der, det kan man selv gøre bedre,” siger han.
Han mener, det er et problem for arbejdsmiljøet.
”Det er grundlæggende nødvendigt at have solidaritet med sine kolleger. Der er brug for nogen til at holde om og af. Til at give et klap på skulderen og til at sætte sig ned med og snakke fælles om, hvad der er skidt på denne her arbejdsplads, og hvordan vi får det lavet om.”
Læs også: Discountkæmpe: Ny stil over for kassedamerne
Læs også: Åh nej! Jeg vil ikke sidde ved siden af Rie
Læs også: ALDI i kontrolrus: Vil tjekke kassedamers bil
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.