Vil du ligne en succes? Så skal dit kropssprog være sådan
Få de bedste tricks til hvordan du med dit kropssprog signalerer succes og autoritet.
Hvis du ligner en person med selvtillid, tænker folk, at du har selvtillid. På den måde får du selvtillid.
Hvis du ligner en person med selvtillid, tænker folk, at du har selvtillid. På den måde får du selvtillid. Foto: Colourbox


Undersøgelser har vist, at når vi taler med andre, så betyder ordene kun 10 procent, resten af samtalen aflæses gennem kropssproget. Det er ikke altid, vi kan styre vores kropssprog, for der er nogle ting, der er naturlige for os at gøre i bestemte situationer, men vi kan øve os i at blive gode til at kontrollere og bruge vores kropssprog ved blandt andet at kigge på, hvad succesfulde mennesker gør.

Kropssprogseksperten Janine Driver har på Huffington Post listet fem ting op, der virker, hvis vi vil opnå større succes i arbejdslivet.

Tre fascinerende ting, der tænder det modsatte køn

Hold hånden på hagen

Du gør det måske selv, når du sidder og dagdrømmer, men politikere og kendte personer holder ofte hånden under eller på hagen helt bevidst, og det får dem til at ose af selvtillid.

- Man ser tit meget magtfulde mennesker sidde sådan. Både Hillary Clinton og Steve Jobs gjorde det på forsiden af deres biografier. Det er en såkaldt tænkende positur, der signalerer, at når de hårde tider kommer, skal jeg nok komme med en løsning, siger Driver.

 

Hold fingerspidserne mod hinanden

- Når du holder fingerspidserne mod hinanden, så øger det din autoritet. Oprah Winfrey gør det jævnligt, og lige inden Donald Trump fyrer folk i realityserien ’The Apprentice’, gør han det også. Barack Obama har også sin egen udgave af dette kropssprog. Han holder hænderne ud som om, han holder en usynlig basketball. Det får ham til at virke sympatisk og engageret, forklarer Driver

 

Hovedet på skrå

Jo, vi gør det jævnligt, hvad enten vi flirter eller studerer et maleri eller en bygning. Men har du noget vigtigt at sige, bør du tænke dig lidt om. Du bør ikke dele værdifuld information med hovedet på skrå, for det antyder, at du ikke står helt inde for, hvad du siger. Men i en afslappet samtale kan du derimod sagtens lægge hovedet på skrå.  Du bør dog være opmærksom på, hvilken side du lægger hovedet til.

- Har du hovedet mod højre, fremstår du mere attraktiv, men læner du hovedet mod venstre, fremstår du mere intelligent, siger Driver.

 

Kryds armene på den rigtige måde

Står du med krydsede arme, kan du godt se lidt streng og autoritær ud ikke mindst, hvis du ikke kender vedkommende.  Blandt venner kan det derimod være en fordel at krydse armene.

-Det kan hjælpe dig med at løse et problem, fordi du bruger begge sider af din krop. Det betyder at begge hjernehalvdele må samarbejde. Den logiske venstre og den kreative højre. Forskning viser også, at krydsede arme gør det lettere at løse vanskelige opgaver, siger Driver.

 

Sådan får du større gennemslagskraft. Læs mere på femina.dk

 

Lad være med at knibe munden sammen

-Det er uheldigt at knibe munden sammen, det viser at du skjuler noget. Kniber du munden sammen, er det gerne fordi, at du forsøger at skjule noget, der er ubehageligt at dele med andre, siger Driver.

 

Af Cecilie Wenstrup, NewsDesk, Aller Media

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.