Viktor Fischer netter i endnu en Ajax-sejr
Den danske angriber Viktor Fischer kom ind fra bænken og scorede for Ajax, som vandt hjemme over Groningen.
Ajax-angriberen Viktor Fischer scorede for Ajax lørdag aften.
Ajax-angriberen Viktor Fischer scorede for Ajax lørdag aften. Foto: Patrick Post/AP


Ajax vandt lørdag aften 2-0 på hjemmebane over FC Groningen i den hollandske Æresdivision.

Både Viktor Fischer og Lasse Schöne begyndte fodboldkampen på bænken, men kom ind i slutfasen og var med til at køre sejren i hus.

Fischer nettede tilmed til slutresultatet 2-0 efter 81 minutter - blot ni minutter efter sin indskiftning.

Lasse Schöne fik de sidste ti minutter af kampen, som det har været tilfældet i andre af sæsonens Ajax-kampe.

Det var den serbiske midtbanespiller Nemanja Gudelj, som havde scoret til 1-0 for Ajax efter 23 minutters spil.

Med sejren fører ubesejrede Ajax nu rækken med 19 point efter syv kampe.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.