Vidner: Vores nabos hus forsvandt bare
Mange indbyggere vender hjem til ødelagte og oversvømmede huse i Norge. Men mindst 11 huse er helt væk.
Henter afspiller ...
/ritzau/


De værste oversvømmelser skulle være overstået i det sydvestlige Norge, men efterdønningerne er stadig tydelige. Torsdag fik de første af de evakuerede indbyggere lov til at vende hjem og se ødelæggelserne med egne øjne.

En familie i den lille by Hjøllo var blandt de heldige, der kunne komme hjem til et helt hus, men flere af nabohusene var revet væk af oversvømmelserne.

'Lige der stod der et hus. Da vi kom ud, så vi, at taget var væk. Eller min mand sagde, at taget var væk. Jeg troede ikke på ham,' husker Synnøve Sæd, Hjøllo.

Og hendes mand, Jan Ove, supplerer: 'Det viste sig, at jeg havde ret. Det hus mangler nu.'

Synnnøve Sæd fortsætter: 'Det er helt rigtigt, og så forstod jeg alvoren. Så gik der ikke mange minutter, før vi havde Civilforsvaret i røret og blev evakueret. Det er helt vildt.'

Norges myndigheder advarer mod, at selv om det værste er overstået, så kan der stadig opstå nye oversvømmelser i de kommende dage, der byder på mere regn. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup Sørensen

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.